Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
204 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE og Ørkener, i Skove og Krat, har jo en overordentlig Betydning for Menneskets Økonomi, saaledes som det allerede for Kornsorternes Vedkommende er fortalt. Her skal vi kortelig nævne nogle af de vigtigste Græsser, der baade vildtvoksende og især dyrkede har stor Værdi som Fodergræsser. Adskillige af dem saas i dette Øjemed sammen med Kløver og andre Bælgplanter paa vore Græsmar- ker. Eng-Rottehale (Phleum pratense), let kendelig paa den ret stive Dusk af Blomster, er vildtvoksende i Europa, men først dyrket i Amerika, hvorfra en Timothy Hansen (efter ham kaldes Græsset almindelig Ti- mo thé) overførte det til Euro- pa; siden 1820 er det dyrket i Norden, det er det første Græs, (ier er saaet sammen med Klø- ver. Eng-Rævehale (Alopecu- rus pratensis) ligner meget Ti- mothé, men har en blød Dusk; den frembyder visse specielle Fordele, ligesom de andre vigti- gere Græsser har deres; som Følge deraf gælder det at sam- mensætte en Frøblanding af Græsser til Udsæd, hvorved der tages Hensyn baade til vedkom- mende Marks Beskaffenhed (Jord- bund og Fugtighedsgrad) og til de enkelte Arters Ejendommelig- heder. Eng-Rævehale lykkes saaledes bedst paa lidt fugtig Bund, er meget tidlig udviklet, ligesom den giver rige Afgrøder til Eftergræsning. I Tidens Løb er Timothé bleven en Del for- trængt bl. a. af Eng-Svingel (Festuca elatior) og Hundegræs Fig. 188. Timothé. (Efter A. Mentz). (JJactylis glomerata), der hører til vore bedste Fodergræsser; hos begge sidder Blomsteraksene i en »Top«, hvilket ogsaa er Til- fældet med R apgræs-Arterne; blandt disse er Almindelig R. (Poa trivialis') den værdifuldeste. Fra England er indført Engelsk Rajgræs (Lolium perenne), der i stor Mængde dyrkes paa vore Græsmarker og tillige meget benyttes til Plæner i Haver, og fra Syd-Europa Italiensk R. (L. multiflorum) som først efter 1870 er £ ■BM