Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
NÆRINGSPLANTER 203 Død aflejres de kvælstofholdige Forbindelser i Jorden, hvad enten kun de underjordiske Dele forbliver i Jorden eller ydermere ogsaa de overjordiske bringes ned deri; dette sidste finder jo almindelig Sted hos de i de seneste Tider i Norden dyrkede Lupiner, der er let kendelige paa deres ejendommelige, saakaldtc hjuldannede Blade og gule eller blaa Blomster. Disse Planter spiller vel en Rolle, om end en ringere, som Frø-Næringsplanter, idet deres Frø er meget næringsrige, specielt fedtholdige, men tillige indeholder visse Bitter- stoffer, som foraarsager Sygdom hos Husdyrene. Langt den største Betydning har Lupinerne som Grøngødning, idet de giver store Af- grøder og har meget dybt gaaende Rødder. Paa sandede Jorder Fig, 187. Lucerne-Mark i Syd-Dakota. (Efter J. G. Smith). benyttes de til Gødning, den hele Afgrøden nedpløjes om Eftersom- meren; næste Aar benyttes Marken gerne til Rug, der altsaa nyder godt af forrige Aars Lupinkultur. Interessant er det, at allerede Romerne brugte Hvid Lupin til Grøngødning (foruden til Foder). Den i Norden hyppigste er Gul Lupin (Lupinus luteus), der først dyrkedes som Prydplante, men fra 1840 paa Foranledning af Land- manden Borchardt (Ballenstädt i Altmark) som Markplante; de skønne, gule Blomsterstande udsender en sød og stærkt Duft. Blaa Lupin (L. angustifolius') frembyder visse Fordele for Gul Lupin, men staar i andre Henseender tilbage for den. Græsserne, denne store Plantegruppe, der i saa høj Grad bidrager til Plantedækkets Sammensætning paa Enge og Overdrev, i Stepper