Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NÆRINGSPLANTER
203
Død aflejres de kvælstofholdige Forbindelser i Jorden, hvad enten
kun de underjordiske Dele forbliver i Jorden eller ydermere ogsaa
de overjordiske bringes ned deri; dette sidste finder jo almindelig Sted
hos de i de seneste Tider i Norden dyrkede Lupiner, der er let
kendelige paa deres ejendommelige, saakaldtc hjuldannede Blade og
gule eller blaa Blomster. Disse Planter spiller vel en Rolle, om
end en ringere, som Frø-Næringsplanter, idet deres Frø er meget
næringsrige, specielt fedtholdige, men tillige indeholder visse Bitter-
stoffer, som foraarsager Sygdom hos Husdyrene. Langt den største
Betydning har Lupinerne som Grøngødning, idet de giver store Af-
grøder og har meget dybt gaaende Rødder. Paa sandede Jorder
Fig, 187. Lucerne-Mark i Syd-Dakota. (Efter J. G. Smith).
benyttes de til Gødning, den hele Afgrøden nedpløjes om Eftersom-
meren; næste Aar benyttes Marken gerne til Rug, der altsaa nyder
godt af forrige Aars Lupinkultur. Interessant er det, at allerede
Romerne brugte Hvid Lupin til Grøngødning (foruden til Foder).
Den i Norden hyppigste er Gul Lupin (Lupinus luteus), der først
dyrkedes som Prydplante, men fra 1840 paa Foranledning af Land-
manden Borchardt (Ballenstädt i Altmark) som Markplante; de skønne,
gule Blomsterstande udsender en sød og stærkt Duft. Blaa Lupin
(L. angustifolius') frembyder visse Fordele for Gul Lupin, men staar
i andre Henseender tilbage for den.
Græsserne, denne store Plantegruppe, der i saa høj Grad bidrager
til Plantedækkets Sammensætning paa Enge og Overdrev, i Stepper