Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
202 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Fig. 186. Foder-Lucerne, formindsket. a og b, Bælgen, set fra Siden og fra oven. (Efter J. G. Smith). er fleraarig; dens Blomster, de er rosénrøde og stribede, sidder i langstilkede Klaser, og Frugten er mere en Nød end en Bælg. Ser- radelens Blomster er lyserøde og Bælgen er inddelt i Led, der fal- der fra hinanden ved Modenheden; den er enaarig og hører ligele- des hjemme i Syd-Europa. Lucerne eller Foder-Sneglebælg (Medieag o sati.ua) staar paa Højde med Kløver-Arterne som Foderplante, men har den Egen- skab, at den ikke taaler at afgræsses, hvilket sikkert har hindret Plantens Fremgang i Norden; desuden siges den ogsaa at kræve en bedre Jordbund end den, Kløver-Arterne lader sig nøje med. Det er en 50—150 Cm. høj Urt^med 3-delte Blade og blaa Blomster; Bælgene er formede næsten som et Sneglehus (deraf »Sneglebælg«). Den er fleraarig og holder godt vore Vin- tre ud, saa den kan give Afgrøde i en Række af Aar. Den benyttes til Grøntfodring og til Høavl, og den giver i Danmark 2 å 3 Slet hver Sommer. Lucernen er en gammel Kultur- plante. Fra sin Hjemstavn, de vest- lige, tempererede Egne af Asien, skal den allerede paa Perserkongens Tid være overført til Grækenland, først langt senere til Italien, hvor den dyr- kedes og gav 4, ja 6 Slet aarlig. Til Mellem-Europa kom den først i Slut- ningen af det 16de Aarh. og til Nord- Europa midt i det 18de, men den fik kun ringe Udbredelse dér; i vore Dage synes den at have en større Fremtid for sig. Til Amerika er den overført og nu dyrket i stor Maale- stok under Navn af Alf al fa, der er en af de mest intensivt dyrkede Fo- Det af Lucerne avlede Hø skal være næringsrigere end af Rødkløver; det indeholder som Regel 12—14 pCt. kvælstofholdige Stoffer. Adskillige andre Bælgplanter, saaledes andre Arter Sneglebælg, Kællingetan d- (Lotus') Arter, nogle Fladbælg- (Lathyrus) Arter, Rund bæl g (Anthyllis') o. s. v. betyder enten vildtvoksende eller med Menneskehaand saaede meget for vore Husdyrs Ernæring, idet Bælgplanter i al Almindelighed indeholder anselige Mængder kvæl- stofholdige Stoffer. Dertil kommer hos Bælgplanterne endnu en Nyttevirkning, der er af almen og overordentlig stor Betydning, nemlig disse Planters Evne til gennem Knoldene paa deres Rødder at opsamle og forarbejde Kvælstof fra Luften. Ved Bælgplanternes af spansk Oprindelse; den er derurler i de forenede Stater.