Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
202
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
Fig. 186. Foder-Lucerne, formindsket.
a og b, Bælgen, set fra Siden og fra
oven. (Efter J. G. Smith).
er fleraarig; dens Blomster, de er rosénrøde og stribede, sidder i
langstilkede Klaser, og Frugten er mere en Nød end en Bælg. Ser-
radelens Blomster er lyserøde og Bælgen er inddelt i Led, der fal-
der fra hinanden ved Modenheden; den er enaarig og hører ligele-
des hjemme i Syd-Europa.
Lucerne eller Foder-Sneglebælg (Medieag o sati.ua) staar
paa Højde med Kløver-Arterne som Foderplante, men har den Egen-
skab, at den ikke taaler at afgræsses, hvilket sikkert har hindret
Plantens Fremgang i Norden; desuden siges den ogsaa at kræve en
bedre Jordbund end den, Kløver-Arterne lader sig nøje med. Det
er en 50—150 Cm. høj Urt^med 3-delte Blade og blaa Blomster;
Bælgene er formede næsten som et
Sneglehus (deraf »Sneglebælg«). Den
er fleraarig og holder godt vore Vin-
tre ud, saa den kan give Afgrøde i
en Række af Aar. Den benyttes til
Grøntfodring og til Høavl, og den
giver i Danmark 2 å 3 Slet hver
Sommer.
Lucernen er en gammel Kultur-
plante. Fra sin Hjemstavn, de vest-
lige, tempererede Egne af Asien, skal
den allerede paa Perserkongens Tid
være overført til Grækenland, først
langt senere til Italien, hvor den dyr-
kedes og gav 4, ja 6 Slet aarlig. Til
Mellem-Europa kom den først i Slut-
ningen af det 16de Aarh. og til Nord-
Europa midt i det 18de, men den
fik kun ringe Udbredelse dér; i vore
Dage synes den at have en større
Fremtid for sig. Til Amerika er den
overført og nu dyrket i stor Maale-
stok under Navn af Alf al fa, der er
en af de mest intensivt dyrkede Fo-
Det af Lucerne avlede Hø skal være
næringsrigere end af Rødkløver; det indeholder som Regel 12—14
pCt. kvælstofholdige Stoffer.
Adskillige andre Bælgplanter, saaledes andre Arter Sneglebælg,
Kællingetan d- (Lotus') Arter, nogle Fladbælg- (Lathyrus) Arter,
Rund bæl g (Anthyllis') o. s. v. betyder enten vildtvoksende eller
med Menneskehaand saaede meget for vore Husdyrs Ernæring, idet
Bælgplanter i al Almindelighed indeholder anselige Mængder kvæl-
stofholdige Stoffer. Dertil kommer hos Bælgplanterne endnu en
Nyttevirkning, der er af almen og overordentlig stor Betydning,
nemlig disse Planters Evne til gennem Knoldene paa deres Rødder
at opsamle og forarbejde Kvælstof fra Luften. Ved Bælgplanternes
af spansk Oprindelse; den er
derurler i de forenede Stater.