Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
214
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
Fig. 199. Frugt
af Anis, forstørr.
(Efter Dujardin-
Bcaumetz).
ringe Grad som
Fig. 200. Frugt af
Fennikel, forstør.
(Efier Dujardin-
Beaunietz).
i de gule Kron-
Frøene er gule
det gamle Testamente; Frugten anvendes i Medicinen, som Likør-
tilsætning og som egentlig Krydderi f. Eks i Sukkervarer, men er
nu til Dags uden større Betydning. Vigtigere er Anis (Pimpinella
anisum, Fig, 199), hvis Hjem uden Tvivl er at søge i de østlige
Middelhavslande; nu kendes den, lige saa lidt som
Koriander, vildtvoksende. Frugten er omvendt pære-
formet og haaret, Længden 3—6 Mm. Planten dyr-
kes i stor Mængde i Syd-Europa, det sydlige Mellem-
Europa, Rusland, Ostindien og Japan, samt i den
seneste Tid i Syd-Amerika, og Anisfrugterne udgør
en ikke uvigtig Handelsvare. Den æteriske Olje,
Anisolje, giver Frugten en ejendommelig sød-krydret
Smag, som man kender saa godt fra »Kongen af Dan-
marks Brystsukker«. Anis anvendes i mindre Grad
som Krydderi og i Medicinen, derimod i stor Ud-
strækning i Form af Anisolje som Tilsætning til Suk-
kervarer og Likører, af hvilke sidste An i set te har
sit Navn og sin Smag fra Anisoljen. Ofte er dog
Anisette og de andre Anis-Likører ikke krydrede af
Anisolje, men af Oljen af Stjerne-Anis (lllicium
verum eller anisatuiri), et lille Træ, der hører til Magnoliefamilien
og har hjemme i det sydlige Kina og Tonkin. Den sidste Skærm-
plante, som vi omtaler her, er Fennikel (Foeniculum officinale,
Fig. 200); dens Frugter, der indeholder den æteriske Fennikelolje,
bruges paa lignende Maader som Anis, maaske dog mere i Medici-
nen foruden som Likørtilsætning, i alt Fald kun i
Krydderi. Planten dyrkes meget i Vest- og Mellem-
Europa; dens Frugter er aflange og glatte.
Endnu en Plantefamilie, der hovedsagelig har
hjemme i de tempererede Egne, hører til dem,
hvor æterisk Olje er tilstede hos mange Arter; det
er Korsblomstrede, af hvilke adskillige blev
omtalt udførligt under Køkkenurter. Foruden de
dér nævnte Kulturplanter med skarp og forfriskende
Smag, nemlig Karse, Peberrod og Radis, staar end-
nu den lille Gruppe, der leverer Sennep, tilbage at
behandle. Med Navnet Sennep betegnes de modne,
kuglerunde Frø af forskellige Planter; den gule
eller saakaldte hvide Sennep faas af Sinapis alba
(Fig. 201), Sarepta-Sennep af Brassica juncea
(B. lanceolata, B. Besseriand) og sort Sennep af
Brassica nigra; endelig leverer en sydeuropæisk
Korsblomst Eruca sativa ogsaa en Slags Sennep.
Alle Sennepsplanterne er enaarige, oprette Urter
med gule Blomster (hos Eruca er der violette Aarer
blade) og med mere eller mindre indskaarne Blade,
hos hvid Sennep, brune hos Sarepta-Sennep og sortbrune hos sort