Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
NYDELSESPLANTÉR 215 Sennep; deres Størrelse, der aftager fra den første til den sidste af de tre nævnte, spænder fra omtrent 2,5 til 1 Mm. i Diameter. Sennep bruges i malet Tilstand og efter Tilsætning af Vand eller andre Vædsker. Ved Vandets Blanding med Sennepsmelet spaltes ejendommelige Stoller (Glykosider) i dette under Indvirkning af et omdannende Stof, Myrosin, i andre forskellige Stoffer, hvoraf ét giver den udrørte Sen- nep dens skarpe og brændende Smag; denne er altsaa ikke tilstede i det tørre Pulver. De nævnte ejendommelige Stoffer (Glykosiderne) er for- skellige hos de for- skellige Sennepsartei’, og følgelig er ogsaa Spaltningsprodukter- ne forskellige; her ligger Aarsagen til For- skellen i Smag paa hvid og sort Sennep. Sennep er jo et af vore mest benyttede Krydderier; det an- vendes dels udrørt i Vand, dels i Eddike eller andre Vædsker og forhandles enten utilberedt, altsaa som Mel, eller i færdig Tilstand; velkendt er saaledes den sure franske Sennep. Av- len af Sennep foregaar i den største Del af Europa; hvid Sennep, der ogsaa benyttes Fig. 201. Hvid Sennep, blomstrende; Plante; tilhøjre en moden Frugt. (Efter Landmandsbogen). som Grøntfoderplante, dyrkes saaledes ikke sjældent hos os; der- imod ser man næsten aldrig Sort Sennep paa vore Marker; den dyrkes mest i England, Holland, Bøhmen og Italien, samt udenfor Europa i Kalifornien ; Sarepta-Sennep endelig avles saa at sige alene i Rusland. Sort Senneps Rolle i Medicinen kan ogsaa nævnes her; den anvendes til Sennepsspiritus og de velkendte Plastre; det virk- somme Stof er det Spaltningsprodukt, der her dannes ved Tilsætning