Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

216 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE af Vand til de knuste Frø; det er en æterisk Olje, der kaldes Allyl- sennepsolje; den er klar, stærkt lysbrydende, trækker Blærer paa Huden og bringer Øjnene til at løbe i Vand. Det er ogsaa den, som giver Krydderiet dets brændende Smag. Beslægtede med Korsblomstrede er Kapersfamilien, hvortil hører Krydderplanten Kapersbusken (Capparis spinosa, Fig. 202), en lille tornet Busk, der lever ved Middelhavets Kyster, især i Syd-Frankrig. »Kapers« er Plantens Blomsterknopper; de plukkes af, nogle Dage før de vilde aabne Fig. 202. Gren af Kapersbusken med Blomst og Knopper (Efter Baillon). sig, og tørres no- genlunde, hvorpaa de lægges i Eddike med nogen Tilsæt- ning af Salt. Luk- ker man en Kapers op, kan man stu- dere Blomstens Bygning: der er 8 Blomsterblade, som sidder parvis over- for hinanden, man- ge Støvdragere og en stilket Frugt- knude. Kapers indføres mest fra Frankrig og forhandles oftest i tillukkede Glas nedsyltet i Eddike, undertiden ogsaa i løs Vægt; de bru- ges kun som et fi- nere Krydderi, især til Saucer, og haj- en egen forfrisken- de Smag. Et Krydderi, der hos os ikke er me- get benyttet, er Safran; del anvendes derimod noget i Medicinen samt som Farve- middel, navnlig til Konditorsager og Bagværk og kan paa Grund af sidstnævnte Anvendelse fortjene at nævnes her. Navnet Safran og Tillægsordet »safrangult« er velkendte; men derimod er det ikke saa kendt, at Safran er Arrene (Støvfangene) af den saa almindelig yndede Krokus, ganske vist af en særlig Form af Krokus (Crocus sativus, var. autumnalis'), der blomstrer om Efteraaret, og som sjæl- dent dyrkes her til Lands. Blomsterne er violette og indeholder en