Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
NYDELSESPLANTER 221 klassiske Oldtid; den omtales saavel hos Grækerne som hos Ro- merne med del Navn, som den nu bærer i Botaniken, »Zingiber«, og hvoraf det nordiske Navn er en Forvrængning. Nu til Dags dyrkes Ingefær i alle Troperne; foruden Indien maa særlig Vest- indien (Jamaica), hvorhen den i det 16de Aarh. førtes af Spanierne, og Vest-Afrika (Sierra Leone) fremhæves som Arnesteder for Inge- færkulturen. Planten sætter ikke moden Frugt, og Formeringen sker udeluk- kende ved Stykker af Rodstokken, der lægges ligesom Kartofler. Naar de grønne Skud begynder at visne, graves Knoldene op og renses, tørres derpaa og gaar nu i Handelen enten skrællede eller uskrællede; i første Tilfælde, der er det sædvanlige hos os, har man ofte pyntet paa Udseendet ved Blegningsmidler, saasom Svovl- syrling eller Kalkvand. Ingefær bruges jo almindelig som Krydderi. Desuden forhandles hyppig hos os saakaldt »Syltet Ingefær«, der indføres fra Indien og Kina i Krukker (Bojaner) og er et velsmagende, men meget skarpt Syltetøj. Det fremstilles dels af Ingefær-Plantens Rodstok, dels af Rodstokken af en beslægtet Plante, Alpinia galanga. Man koger de udblødte, unge Rodstokke med Sukker, indtil de bliver halvklare og lette at tygge. En Anvendelse af Ingefær, der i Eng- land er meget yndet, er til Fremstillingen af »Gingerbeer«, en gæret Sukkeropløsning, hvortil er sat Ingefær; den er meget lidt sprit- holdig. Foruden af Ingefærplanten anvendes Rodstokken af endnu et Par Planter af samme Slægtskab, nemlig Galgant (Alpinia officinarurn) og Gurkemeje (Curcuma longa), der begge hører hjemme i det sydøstlige Asien, Galgant især i Syd-Kina og Siam. Gaiganten bru- ges som Krydderi til Bitter og Likør, samt i Medicinen, Gurkemeje dels til Krydderi, dels til Gul-Farvning. Gurkemejens Anvendelse som Krydderi er hovedsagelig den, at den næsten altid forekommer i den Krydderiblanding, som kendes under Navnet Karri, egentlig Curry, et skarpt og krydret Pulver, der oprindelig kom til Europa fra Ostindien, men nu ogsaa laves her. Det bestaar af forskellige pulveriserede Krydderier, blandede i visse Forhold; de sædvanligt forekommende Ingredienser er: Gurkemeje, Peber, Cayenne- eller Spansk Peber, Muskatblomnie, Ingefær, Kanel, Kryddernelliker, Kar- demome, Koriander; undertiden tilsættes flere, undertiden kun en Del af de nævnte. Det er ikke blot i Rodstokken, at Ingefærfamiliens Planter inde- holder krydrede Stoffer, men ogsaa i Frugterne og Frøene. Hos Kårdemomeplanten (Elettaria cardamomum, Fig. 207) er det saa- ledes Frøene, hvoraf Krydderiet »Kardemome« fremstilles. Karde- momeplanten minder i meget om Ingefærplanten, men de grønne Skud bliver højere og de blomstrende er grenede. Den vokser vildt i Bjergskovene i Forindien, og her indsamles dens Frugter af de Indfødte og kommer paa denne Maade i Handelen; de trerummede