Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
226
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
sidste antager man, at Navnet Malabarkysten stammer (»bar« bety-
der paa arabisk »Kyst«). Til Europa kom Brugen af Peberet med
Alexander den store, som bragte det med tilbage fra sit store indi-
ske Togt. Det omtales som Krydderi af de gamle Forfattere Theo-
frast, Dioscorides og Plinius, af hvilke den sidste nævner sort,
hvid og lang Peber og Priserne paa dem. I Modsætning til mange
andre Kulturplanter hævdede Peberet sig som et særdeles yndet
Krydderi igennem hele Middelalderen, og Republiken Venedig skyldte
Peberhandelen sin enorme Rigdom og derigennem sin Herskermagt
paa Havet. Da Søvejen til Indien blev opdaget og det røde Hav
ikke længere var den eneste Vej, ad hvilken man kunde skaffe sig
Peber og andre indiske Produkter, mistede Venedig sin Betydning,
og Portugisere og Hollændere fik Verdenshandelen i
i deres Hænder, indtil deres Tur til at blive sat i anden
Række kom, da England blev Herre over Indien. —
Peberet gaar mest i Handelen i pulveriseret Tilstand
og er udsat for mangfoldige Forfalskninger, dels ved
Tilsætning af fremmede Stoffer og dels paa anden Maa-
de; derimod er den hele Peber sjældnere forfalsket.
De vigtigste Dyrkningsomraader er Sunda-Øerne og Bag-
indien, men ogsaa i Vestindien kultiveres Planten, og
den vil uden Tvivl brede sig til alle tropiske Lande.
Til Danmark indførtes i 1901 over 127,000 Kg. og
til Norge over 95,000 Kg.
Foruden det egentlige Peber anvendes i ringe Grad
de ganske unge Frugtstande af Lang Peber (Piper
longum, Fig. 212, og P. of/icinaruni), som har hjemme
epaa Sunda-Øerne og Filippinerne og dyrk’es dér og i In-
dien. Den hele tørrede Fruglstand, der er 4—6 Cm.
lang, benyttes som Krydderi.
Med Navnet Neger-Peber eller Guinea-Peber
Fig.212. Lang betegner man Frugterne af et vestafrikansk Træ (Xylo-
i’eber, 3/4 nat. pia aethiopica'), der hører til den S. 132—133 omtalte
foinc: Familie, Anonacéerne: de er af stor Betydning i Afrika,
(Efter Dujar- men benyttes kun sjældent i Europa. Navnet »Peber-
din-Beaumetz). kysten« skal afledes heraf, ikke af det rigtige Peber. —
En anden Art af samme Slægt, Burro-Peber (X. lon-
gifolia) tjener som Krydderi i sin Hjemstavn, Guyana og Nord-Bra-
silien. — Endnu en Anonacé maa nævnes som Krydderplante, det
er Monodora myristica, hvis Frø gaar under Navnene Jamaica-
Muskat, Muscades de Calabash eller Macisbønner. Det er
et Træ, som har hjemme i Vest-Afrika, men tidlig overførtes med
Slaveskibe til Vestindien; det bærer smukke, tretallige Blomster og
runde, appelsin-store Frugter, der indeholder en Mængde Frø, som
benyttes som Surrogat for Muskat. — Den ægte Muskat faas der-
imod af Muskatnødtræet (Myristica fragrans, Fig. 213), der dyrkes
paa Sundaøerne og Molukkerne (Øen Banda), og sikkerlig har Hjem-