Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
nydelsesplanter 231 som Krydderi, at Kanel i gamle Dage anvendtes, men til Røgelse og vellugtende Salver, og først for omtrent Tusind Aar siden lærte man at benytte den som Krydderi til Mad. Det har sandsynligvis kun været Kassia-Kanel, man kendte; Ceylon-Kanelen omtales ikke før i det 13de Aarh., men vandt snart stor Indgang paa Grund af sin bedre Kvalitet. Kanelen spiller i de senere Aarhundreders Ko- lonialkrige i Indien en ikke ringe Rolle, om end Muskaten og Kryd- dernelliken (se nedenfor) er vigtigere; Portugiserne, der først havde erobret Ceylon, modtog Kanel som Skat, og da derefter Hollænderne blev Herrer over Øen, drev de Handelen med Kanel mægtig i Vejret, bl. a. fordi de paabegyndte Dyrkningen af Planten; men de passede dog paa, at Produktionen ikke blev for stor. Under Englænderne er Kaneldyrkningen bleven fri, men den er i Nutiden ikke af den vældige Betydning for Befolkningen som tidligere, snarere staar den i Stampe; Ceylons aarlige Høst andrager 6—900,000 Kg. Bark. Foruden som Krydderi anvendes Kanelen i Chokolade- og Par- fumefabrikationen; endvidere udvindes der ved Destillation den æte- riske Olje, Kanelolje, som navnlig har Anvendelse til Likører; den indeholder i rigelig Mængde det for Kanel karakteristiske Stof, Kanelaldehyd. Til Danmark indføres aarlig ca. 150,000 Kg. Kanel og til Norge noget over 50,000 Kg. Foruden de rigtige Kanel-Sorter forekommer der to andre Slags krydret Bark i Handelen under Navnet Kanel, nemlig Nellike-Ka- nel, der faas af et i Brasilien hjemmehørende Træ Dicypellium ca- ryophyllatum, og Hvid Kanel (Canella alba), der vokser vildt og dyrkes i Florida og paa Bahamaøerne; det sidste Træ hører ikke til Lavrbærfamilien, men er beslægtet med Tefamilien. Der er endnu en tropisk Plantefamilie, My rt efani i lie n, hos hvilken vi linder æteriske Oljer meget udbredte. Vi omtalte Side 141 —142 nogle Planter af denne Familie paa Grund af deres vel- smagende Frugter og blandt disse var Slægten Jambosa, til hvilken Kryddernelliketræet (J. caryophyllus, Eugenia caryophyllata eller Caryophyllus aromaticus, Fig. 217) hører. Det er et middelhøjt Træ med blanke, læderagtige og stedsegrønne Blade og rigtblomstrede Stande i Spidsen af Grenene. Blomsterne har en langagtig Frugtknude og fire smaa Bægerblade, indenfor hvilke Kronbladene danner et halvkugleformet Dække for Støvdra- gere og Ar. Frugtknuden og Bægerbladene er ved Blomstringstid smukt røde, medens Kronbladene er hvide; naar Blomsten vil aabne sig, skydes Kronbladenes Hætte af som et Hele, og de gule Støv- dragere kommer til Syne; men inden dette sker, er Blomsterne gerne afplukkede, da der er mest aromatisk Olje i dem før Blom- stringen. Det er nemlig de tørrede, brune Blomsterknopper, der under Navnet Krydder nelliker bruges som Krydderi. Undertiden anvendes de modne Frugter, de saakaldle M o der nelli k e r, i Stedet, men de er mindre aromatiske. Kryddernelliketræet stammer fra Molukkerne og Filippinerne,