Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
nydelsesplanter
231
som Krydderi, at Kanel i gamle Dage anvendtes, men til Røgelse
og vellugtende Salver, og først for omtrent Tusind Aar siden lærte
man at benytte den som Krydderi til Mad. Det har sandsynligvis
kun været Kassia-Kanel, man kendte; Ceylon-Kanelen omtales ikke
før i det 13de Aarh., men vandt snart stor Indgang paa Grund af
sin bedre Kvalitet. Kanelen spiller i de senere Aarhundreders Ko-
lonialkrige i Indien en ikke ringe Rolle, om end Muskaten og Kryd-
dernelliken (se nedenfor) er vigtigere; Portugiserne, der først havde
erobret Ceylon, modtog Kanel som Skat, og da derefter Hollænderne
blev Herrer over Øen, drev de Handelen med Kanel mægtig i Vejret,
bl. a. fordi de paabegyndte Dyrkningen af Planten; men de passede
dog paa, at Produktionen ikke blev for stor. Under Englænderne
er Kaneldyrkningen bleven fri, men den er i Nutiden ikke af den
vældige Betydning for Befolkningen som tidligere, snarere staar den
i Stampe; Ceylons aarlige Høst andrager 6—900,000 Kg. Bark.
Foruden som Krydderi anvendes Kanelen i Chokolade- og Par-
fumefabrikationen; endvidere udvindes der ved Destillation den æte-
riske Olje, Kanelolje, som navnlig har Anvendelse til Likører;
den indeholder i rigelig Mængde det for Kanel karakteristiske Stof,
Kanelaldehyd. Til Danmark indføres aarlig ca. 150,000 Kg. Kanel
og til Norge noget over 50,000 Kg.
Foruden de rigtige Kanel-Sorter forekommer der to andre Slags
krydret Bark i Handelen under Navnet Kanel, nemlig Nellike-Ka-
nel, der faas af et i Brasilien hjemmehørende Træ Dicypellium ca-
ryophyllatum, og Hvid Kanel (Canella alba), der vokser vildt og
dyrkes i Florida og paa Bahamaøerne; det sidste Træ hører ikke
til Lavrbærfamilien, men er beslægtet med Tefamilien.
Der er endnu en tropisk Plantefamilie, My rt efani i lie n, hos
hvilken vi linder æteriske Oljer meget udbredte. Vi omtalte Side
141 —142 nogle Planter af denne Familie paa Grund af deres vel-
smagende Frugter og blandt disse var Slægten Jambosa, til hvilken
Kryddernelliketræet (J. caryophyllus, Eugenia caryophyllata eller
Caryophyllus aromaticus, Fig. 217) hører.
Det er et middelhøjt Træ med blanke, læderagtige og stedsegrønne
Blade og rigtblomstrede Stande i Spidsen af Grenene. Blomsterne
har en langagtig Frugtknude og fire smaa Bægerblade, indenfor
hvilke Kronbladene danner et halvkugleformet Dække for Støvdra-
gere og Ar. Frugtknuden og Bægerbladene er ved Blomstringstid
smukt røde, medens Kronbladene er hvide; naar Blomsten vil aabne
sig, skydes Kronbladenes Hætte af som et Hele, og de gule Støv-
dragere kommer til Syne; men inden dette sker, er Blomsterne
gerne afplukkede, da der er mest aromatisk Olje i dem før Blom-
stringen. Det er nemlig de tørrede, brune Blomsterknopper, der
under Navnet Krydder nelliker bruges som Krydderi. Undertiden
anvendes de modne Frugter, de saakaldle M o der nelli k e r, i Stedet,
men de er mindre aromatiske.
Kryddernelliketræet stammer fra Molukkerne og Filippinerne,