Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

NYDELSESPLANTEK 241 i Vestindien, endvidere noget i det tropiske Afrika, samt i høj Grad i Ostindien (iberegnet Øerne), særlig Java, Sumatra og Ceylon. Det ægte Kaffetræ formeres udelukkende ved Frøudsæd. Plan- terne begynder at bære Frugt i deres 4de—5te Aar, men først efter at de er bievne 8—10 Aar, giver de fuld Høst. De plantes i Ræk- ker med vis Afstand mellem sig og beskæres, saaledes at de holder sig som Buske. Imellem plantes Skyggelræer, oftest Bælgplanter (særlig Arter af Erythrina, Albizzia og Inga), da disse tillige for- øger Jordens Indhold af kvælstofholdige Stoller (se S. 203), og maaske er det »Skygge«træernes vigtigste Nytte. Kaffebuskenes Frugter høstes tre Gange om Aaret; de afplukkede Bær befries for de ydre, ubrugelige Dele efter to forskellige Metoder. Den ældste Fremgangsmaade er at tørre dem i Solen eller ved svag kunstig Varme og derpaa banke dem med Trækøller, til Frugtkød og Skal er fjernede. Den nyere og mere rationelle Fremgangsmaade, der selvfølgelig varieres efter Stedet, bestaar i, at man ved Hjælp af roterende Valser, der staar i en vis ringe Afstand fra hinanden, maser Frugtkødet uden at beskadige Frøene; den hele Masse under- kastes derpaa en Gæring i Cisterner i nogle Dage, hvorved alle de blødere Dele gaar i Forraadnelse og let kan fjernes. Tilbage bliver Frøene, indhyllede i Frugtskallens inderste Lag, det ovenfor omtalte Pergamentlag; de tørres i Solen eller ved Ild, og Kaffebønnerne gaar i Handelen enten med Pergamentlaget — og da under Navnet P e r ga ni e n t k a f fe — eller befriede for det ved Maling i særegne Kaffemøller. I Verdenshandelen sælges Kaffebønnerne altid i raa Tilstand, og Brændingen og Malingen foregaar først ved Detailsalget eller i de private Husholdninger, da den brændte Kaffes Aroma let forsvinder og i alt Fald ikke er varig. Der forhandles en stor Mængde for- skellige Sorter, som oftest har Navne efter Produktionsstederne (Java-, Brasil-, Mokka-Kaffe), og hvis Godhed varierer i høj Grad. Forbruget af Kaffe er meget stort, næsten 1 Million Tons om Aaret. Nogle Lande bruger særdeles megen Kaffe, andre kun lidt; af euro- pæiske Lande kan saaledes nævnes, at Holland staar øverst med 7,14 Kg. pr. Individ om Aaret, dernæst Belgien 4,24, Norge 3,45, Schweiz 3,oi, Danmark 2,45, Tyskland 2,38, Sverige 2,35, Frankrig 1,43 o. s. v. indtil Rusland med O,io Kg. Der indførtes til Danmark i Aaret 1901 ca. 9^2 Miil. Kg. raa Kaffe og til Norge ca. IS1/^ Mili. Kg. En Artikel af den Værdi, som Kaffe har, er naturligvis udsat for utallige Forfalskninger, paa hvilke vi ikke her kan komme ind. Derimod skal vi ganske kort berøre nogle af de vigtigste Kaffe- surrogater og Kaffe tilsætninger; andre er flygtigt omtalte i det foregaaende under Næringsplanter, idet flere af disse som under- ordnet Anvendelse benyttes som Kaftesurrogat, saaledes f. Eks. Soja- bønnen (S. 84), Wilde Castanjes (S. 74) og andre. Disse forskellige brændte Plantestoffer, der benyttes som Tilsætning til eller Stedfor- 31