Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

22 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Eig. 8. Pose til kunstig Bestøvning. (Efter Country life in America). lemform, en Bastard. I Naturen ske Botaniker H. de Vries, der har opstillet Læren om den stød- vise Forandring hos Planterne, iagttog fremkomme i Løbet af en Række Aar. I Fig. 7 ses et Billede af en af disse Formers Afkom, hvoraf to Individer adskiller sig tydelig fra de øvrige og synes saa forskelligt prægede fra disse, at de kan betegnes som nye Fornier. Paa Grundlag af Planternes Evne til Variation i »smaa Sæt« har man forlængst ved Udvalg søgt at opdrætte nye Former af Kulturplanter, nemlig ved Isolering og Formering af Individer, som i ydre eller indre Henseende udmærkede sig fremfor andre. Det berøres senere (S. 152), hvorledes Vilmorin, hvis Metode og Ar- bejde her er banebrydende, opdrættede nye Former af Sukkerroer. Og paa samme Vis er et meget stort Antal Racer af vore vigtigste Korn- sorter og Bælgplanter o. s. v. fremkomne ved en bevidst Udvælgelse. En anden Form for Forædling er Krydsning mellem Individer af nærbeslægtede Arter, Varieteter eller Racer, en Fremgangsmaade, der er overordentlig meget an- vendt i Land- og Havebrug. Hos Blomsterplanterne findes Hankøn- net som bekendt repræsenteret af Støvdragerne, Hunkønnet af Støvvejen i Blomsten; efter Stø- vets Overførelse fra Støvdragere til Støvvej, Bestøvningen, sker Be- frugtningen, som betinger Frug- tens Udvikling. Sædvanligvis be- støves Individer af samme Art kun af hinanden, men jo nærmere to Arter er beslægtede med hin- anden, des lettere virker den enes Støv paa den andens Støvvej; og ved Befrugtningen dannes en Mel- forekommer talrige Bastarder, og ved planmæssig kunstig Krydsning er der fremkommet en stor Mængde Bastarder af Kulturplanter, endog inden man var klar over Kønsforholdene hos Planterne (S. 378). Som et Eksempel paa Ud- førelsen af den kunstige Bestøvning, anføres den Fremgangsmaade, der anvendes paa Frugttræer. Blomster, fra hvilke Støvdragerne endnu inden Blomsternes fulde Udvikling omhyggelig er fjernede, saaledes at en Bestøvning mellem Støvdragere og Støvvej i samme Blomst absolut udelukkes, er ombundne med Papirposer (Fig. 8); derved hindres ogsaa den natui'lige Bestøvning fra andre Blomster. Naar Støvvejen er saa vidt udviklet, at den er rede til Modtagelse af Støv, aabnes Posen og der anbringes paa Støvvejens saakaldte Støvfang Støv fra Blomster af en særlig god Varietet, med hviken man ønsker at krydse vedkommnnde Varietet, saaledes at en ny