Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
262
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
Til Danmark indførtes i 1902 lidt over 2 Mili. Kg. og til Norge
1,1 Miil. Kg. Rosiner.
Vindyrkningen i Kalifornien (Fig. 244) ligner den europæiske i
meget, og det er ogsaa den ægte Vinranke, der dyrkes dér. Ander-
ledes er det i Nord-Amerika Øst for Klippebjærgene; den Vinavl,
der drives dér, er hovedsagelig bygget paa de oprindelig vildtvoks-
ende nordamerikanske Arter, som man har dyrket og forbedret paa
forskellig Maade. Vinavlen dér er gammel, naar man regner fra
Spaniernes Opdagelse af Amerika, thi man ved, at der allerede i
1564 produceredes Vin i Florida. Glemmes maa dog ikke, at de
Fig. 244. Kalifornisk Vinhave i sit 1. Aar. (Efter United States’ Yearbook, 1902).
gamle Islændere, der opdagede Nord-Amerika paa deres Togt fra
Grønland, kaldte det »Vinland«, saa allerede de har haft Øjnene
aabne for de vilde Druers Værdi.
De amerikanske Vinranker er i forrige Aarh. komne til at spille
en uventet stor Rolle i Europa. Som alle Kulturplanter har Vin-
ranken mange Fjender, baade Snyltedyr og Snyltesvampe. I Fyrrerne
bredte en Epidemi af en skimmellignende Snyltesvamp, Oidium Tu-
ckeri, sig over Vinbjærgene og Vinhaverne; den overtrak Blade og
Blomster med et hvidt Skimmellag og gjorde betydelig Skade. Imid-
lertid svækkedes dens Angreb af sig selv, og ved Hjælp af forskel-
lige Desinfektionsmidler fik man godt og vel Bugt med den. Men