Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NYDELSESPLANTER
263
nu kom en værre Fjende, nemlig en Bladlus, Phylloxera vastatrix
(Fig. 245), der tilfældig var bleven ført til Frankrig fra Nord-Ame-
rika med en nordamerikansk Vinranke-Sort. Det var i 1865, og i
1877 var ca. 650,000 Hektar af Frankrigs Vinbjærge angrebne af
Bladlusen. Det er et ganske lille, knapt en halv Mm. langt Dyr,
som opholder sig paa Vinrankens Rødder, hvor det suger Saft.
Rødderne svulmer op ved Stikkene og revner, saaledes at Bakterier
og Svampe kan trænge ind og ødelægge Vævene; paa denne Maade
raadner efterhaanden de finere Rødder og til sidst hele Plantens
Fig. 245. Ung (1) og udvokset (2)
Druelus, forstørr.
underjordiske Del bort. Phylloxera’en har en vidunderlig hurtig
Formering gennem flere, fra hverandre forskelligt udseende Genera-
tioner, og da den lever nede i Jorden, er den meget svær at rydde
bort. Man har derfor valgt en anden Fremgangsmaade til at be-
kæmpe den, idet man ræsonnerede saaledes: Phylloxera’en har
hjemme i Nord-Amerika, og dér er
mange Vinranke-Arter, som den slet
ikke eller kun i ringe Grad skader.
Disse Sorter overfører vi til Europa og
dyrker, hvis de er gode nok, ellers
poder vi vor ægte Vinranke paa dem,
saa bliver den underjordiske Del af Plan-
ten modstandsdygtig, og Phylloxera’en
angriber ikke de overjordiske Dele;
endnu en Maade er der: vi krydser
vor Vinranke med de nordamerikanske
Sorter og bliver ved med Forsøg i den
Retning, til vi har nye Racer, der er
baade gode og modstandsdygtige. Alle
disse Metoder benyttedes, og nu er man
over de værste Følger af Phylloxera’ens Ankomst til den gamle Ver-
den. Det er især Frankrig og Madeira, der har lidt.
Vindruernes Hovedanvendelse er til Fremstilling af Vin, der,
skildret i store Træk, gaar for sig paa følgende Maade. De afpluk-
kede Druer befries for Stilkene, knuses (undertiden ved Stampning)
og presses, saaledes at Saften, Mosten, kan løbe af. Mosten hen-
stilles nu til Gæring. Ved en Gæring forstaar man en Omdannelse
af Sukker til Alkohol og Kulsyre, frembragt af nogle smaa Orga-
nismer, Gær svampe. I den modne Drue lindes et Indhold af
9,3—18,7 pCt. Sukker, 0,5—1,4 pCt. Syrer og 71,9—84,9 pCt. Vand samt
forskellige andre Stoffer i smaa Mængder; det er nu det i Mosten
tilstedeværende Sukker, som skal forgæres, og dette besørges af de
Gærsvampe, som altid findes paa de modne Druers Overhud og
derfor uvilkaarlig er førte ned i Mosten; sjældnere tilsætter man
andre Gærsvampe. Mosten henstaar i store Kar eller Fade, og den
egentlige Gæring, Hovedgæringen, varer, alt efter Gæringsrummets
Temperatur og den derved betingede Gæringsart, fra 3 Dage til ca.
1 Maaued; herefter hældes Vinen over i andre Fade for at klares