Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

NYDELSESPLANTER 263 nu kom en værre Fjende, nemlig en Bladlus, Phylloxera vastatrix (Fig. 245), der tilfældig var bleven ført til Frankrig fra Nord-Ame- rika med en nordamerikansk Vinranke-Sort. Det var i 1865, og i 1877 var ca. 650,000 Hektar af Frankrigs Vinbjærge angrebne af Bladlusen. Det er et ganske lille, knapt en halv Mm. langt Dyr, som opholder sig paa Vinrankens Rødder, hvor det suger Saft. Rødderne svulmer op ved Stikkene og revner, saaledes at Bakterier og Svampe kan trænge ind og ødelægge Vævene; paa denne Maade raadner efterhaanden de finere Rødder og til sidst hele Plantens Fig. 245. Ung (1) og udvokset (2) Druelus, forstørr. underjordiske Del bort. Phylloxera’en har en vidunderlig hurtig Formering gennem flere, fra hverandre forskelligt udseende Genera- tioner, og da den lever nede i Jorden, er den meget svær at rydde bort. Man har derfor valgt en anden Fremgangsmaade til at be- kæmpe den, idet man ræsonnerede saaledes: Phylloxera’en har hjemme i Nord-Amerika, og dér er mange Vinranke-Arter, som den slet ikke eller kun i ringe Grad skader. Disse Sorter overfører vi til Europa og dyrker, hvis de er gode nok, ellers poder vi vor ægte Vinranke paa dem, saa bliver den underjordiske Del af Plan- ten modstandsdygtig, og Phylloxera’en angriber ikke de overjordiske Dele; endnu en Maade er der: vi krydser vor Vinranke med de nordamerikanske Sorter og bliver ved med Forsøg i den Retning, til vi har nye Racer, der er baade gode og modstandsdygtige. Alle disse Metoder benyttedes, og nu er man over de værste Følger af Phylloxera’ens Ankomst til den gamle Ver- den. Det er især Frankrig og Madeira, der har lidt. Vindruernes Hovedanvendelse er til Fremstilling af Vin, der, skildret i store Træk, gaar for sig paa følgende Maade. De afpluk- kede Druer befries for Stilkene, knuses (undertiden ved Stampning) og presses, saaledes at Saften, Mosten, kan løbe af. Mosten hen- stilles nu til Gæring. Ved en Gæring forstaar man en Omdannelse af Sukker til Alkohol og Kulsyre, frembragt af nogle smaa Orga- nismer, Gær svampe. I den modne Drue lindes et Indhold af 9,3—18,7 pCt. Sukker, 0,5—1,4 pCt. Syrer og 71,9—84,9 pCt. Vand samt forskellige andre Stoffer i smaa Mængder; det er nu det i Mosten tilstedeværende Sukker, som skal forgæres, og dette besørges af de Gærsvampe, som altid findes paa de modne Druers Overhud og derfor uvilkaarlig er førte ned i Mosten; sjældnere tilsætter man andre Gærsvampe. Mosten henstaar i store Kar eller Fade, og den egentlige Gæring, Hovedgæringen, varer, alt efter Gæringsrummets Temperatur og den derved betingede Gæringsart, fra 3 Dage til ca. 1 Maaued; herefter hældes Vinen over i andre Fade for at klares