Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
266 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Gærsvampe (Saccharomyces-Årter) er mikroskopiske Svampe, hvis Celler har en rundagtig eller aflang Form; den største Længde, de under sædvanlige Forhold naar, er knap 1/100 Mm.; de kan der- for ikke iagttages med det blotte Øje, med mindre de optræder i stor Masse, saaledes som Tilfældet er med Gær. Tager man en lille bitte Smule Gær og lægger i en Vanddraabe under et Mikro- skop, vil man se Myriader af disse smaa Væsner. Man vil da lægge Mærke til, at Cellerne ligger enkeltvis eller faa sammen, og i sidste Tilfælde er de ikke lige store; dette hænger sammen med deres Formeringsmaade, som foregaar ved »Knopskydning«, d. v. s. der dannes paa en Celle en lille Udposning, som vokser sig større og større, til den næsten naar Modercellens Størrelse; hvis den straks da løsrives, bliver alle Celler enlige; hvis den derimod i nogen Tid Fig. 246. Ølgærsvamp, meget stærkt forstarr, a, Undergær, b, Overgær. (Efter Meyers Vareleksikon). bliver siddende fast paa Modercellen, opstaar perlesnorformede korte Kæder ved gentagen Nydannelse af Døtreceller. Det første er Til- fældet med den Form, der kaldes Undergær (Fig. 246 a), det andet med O vergær (Fig. 246 b), og dette staar i Forbindelse med Formeringshastigheden, der er størst for Overgærs Vedkommende. En saadan Adskillelse mellem to Grupper er mest udpræget hos Ølgærsvampen (S. cerevisiae), den Gærsvamp, der benyttes ved Øltilvirkningen, mindre hos Vingærsvampen (S. ellipsoideus, Fig 247). Det ejendommelige ved Gærsvampenes Levevis er, at de, naar de lever i en sukkerholdig Væske, omdanner Sukkeret til Alkohol og Kulsyre, og at en Celle er i Stand til at omdanne en forholds- vis enorm Mængde Sukker. Man er ikke riglig paa det rene med, hvordan Omdannelsen egentlig foregaar, men mener, at den bevir- kes af et i Gærcellen værende Stof, Zymase. Alkoholdannelse i en Sukkeropløsning gaar dog kun til et vist Punkt, thi Gærsvampen