Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

NYDELSESPLANTER 265 Pommard o. s. v. De Lande i Europa, der avler mest Vin, er føl- gende: Frankrig (i 1901 produceredes 1523 Miil. Gallons*), Italien (1014 Miil.), Spanien (520 Mili.), Portugal (156 Mili.), Østerrig (116 Miil.), Rumænien (87 Mili.), Rusland (767a Mili.), Bulgarien (74 Mili.), Tyskland (61 Miil.), Tyrkiet (50 MilL), Grækenland (321/4 Mili.), Schweiz (313/4 Miil.) og Serbien (233/4 Miil.). Af andre vin- avlende Lande fortjener at nævnes: Algicr, Madeira og de kanariske Øer, Chile (85 Miil. Gallons), Argentina (55x/2 Mili ) og <le Forenede Stater i Nord-Amerika (29’/2 Mili.). Til Danmark indførtes i 1902 ca. 4 Miil. Liter (= ca. P/io Miil. Gallons) og til Norge ca. 5 MilL Liter. Druevin eller, som man i daglig Tale altid siger, Vin er Menne- skenes kosteligste Nydelsesdrik; den virker oplivende og stimule- rende og gør Sindet glad og tilfreds — vel at mærke, naar den ikke nydes til Overmaal. Ingen af de andre gærede Drikke, som menneskeligt Snille har fundet paa at lave, kan taalc at sammen- lignes med den, men som Surrogater eller Stedfortrædere for den har de deres store Betydning. Nærmest op til Vin i Henseende til Fremstillingsmaade og Smag kommer <ie saakaldte Frugtvine, d. v. s. Vine, fremstillede ved Gæring af andre saftige Frugter end Druer. De adskiller sig fra Druevin ved al indeholde Æble- cller Citronsyre i Stedet for Vinsyre. Fremstillingsmaaden er omtrent den samme som for Druevinens Vedkommende, men Tekniken er endnu langt tilbage; uden Tvivl vil man i Fremtiden kunne naa meget videre, saaledes at man kan skabe et virkeligt velsmagende Produkt; der er dog endnu langt, inden dette Maal naas, om end de seneste Ti- der tydelig viser store Fremskridt. I vort Afsnit om Næringsplanter med saftige Frugter blev der nævnt adskillige Planter, som foruden deres øvrige Anvendelse benyttes til Fremstilling af Frugtvin, nem- lig: Ribs og Solbær (S. 91), Stikkelsbær (92), Kirsebær (93), Slaa- en (95), Æbler (99), Pærer (100), Kvæder (101), Ananas (113), Ba- nan (117) og Daddel (131); naturligvis er der mange flere. Ogsaa af andre sukkerholdige Plantedele kan der ved Gæring faas Vin; saaledes omtalte vi under Sukkerplanter (S. 155) Palmevin, frem- stillet af Sukkerpalmens gærede Saft. Fælles for Druevin og Frugtvin er, at den Gærsvamp, der for- aarsager Sukkerets Omdannelse, findes paa Frugterne selv; den foretager et Kredsløb i Naturen, idet den om Efteraaret med de afl'aldne modne Frugter føres ned i Jorden, hvor den bliver Vinte- ren over for næste Aar atter at føres op paa nye Frugter. Dette Kredsløb er bleven paavist af den danske Botaniker Emil C hr. Hansen, hvis Undersøgelser over Gærsvampe har været banebry- dende baade i rent videnskabelig Retning og for Ølbrygningens Tek- nik. Vi vil her nævne et Par Ord om, hvordan disse nu saa ofte nævnte Gærsvampe ser ud og om deres Levevis. *) 27 Gallons = 100 Liter. Planteverdenen i Menneskets Tjeneste 34