Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

LÆGE- OG GIFTPLANTER 273 del gaaet ned ad Bakke med Lægeplanternes Værdi og dermed med deres Anvendelse. I de fleste civiliserede Lande findes der i Nuti- den Bøger, i hvilke der er angivet de Droger, d. v. s. Planter og Plantedele, som bør anvendes som Lægemidler, samt deres Benyt- telsesmaade; disse Bøger kaldes Farmakopéer. Tager man en Farmakopé fra den nyeste Tid — f. Eks. de i Danmark og Norge nu gældende — og sammenligner den med det tilsvarende Værk for 100 Aar siden, vil man blive forbavset over, hvor meget færre Plan- ter der anvendes nu. Uden Tvivl hænger Lægeplanternes Miskredit for en stor Del sammen med den Overtro, der har været og endnu er knyttet til Brugen af mange Planter, som for største Delen alde- les ikke virker hverken lægende eller skadelig. Vi behøver blot at minde om Heksenes mangehaande Urtebryg eller om Trylledrikke, der skulde fremkalde Elskov eller Had; men ogsaa paa mindre fantastisk Maade er der drevet og drives endnu rundt om i Lan- dene Humbug med lægende Urter. En anden og særdeles fremtræ- dende Grund til Lægeplanternes dalende Anseelse er den, at der i den nyeste Tid er fremstillet en Mængde kemiske Forbindelser, der kan benyttes som Lægemidler, og som har den Fordel fremfor Planterne, at Lægemidlets Styrke kan afpasses meget nøjagtigere paa Grund af den kemiske Forbindelses Renhed og Ensartethed. Det er nelop en af Fejlene ved Lægeplanterne, at det ene Individ af en Art ikke behøver at indeholde det lægende Stof i samme Forhold som et andet Individ. Man er derfor for mange Lægeplanters Ved- kommende gaaet over til al anvende selve det lægende Stof, for saa vidt man har kunnet skaffe sig det, fremfor den Plantedel, hvori det lindes, saaledes, for at nævne de to vigtigste Plantelægemidlcr, Kinin fremfor Kinabark, Morfin fremfor Opium. Vi har stadig nævnt Læge- og Giftplanter sammen, hvad der maaske kan falde mærkeligt, da de synes at være hinandens Mod- sætninger. Det er dog kun tilsyneladende; i Virkeligheden er der ingen Grænse mellem Læge- og Giftplanter, idet mange Lægeplanters helbredende Egenskaber skyldes smaa Mængder af Stoffer, der i større Portioner virker som Gifte; delte er navnlig Tilfældet med de Stoffer, de saakaldte Alkaloider, der ogsaa blev nævnt som Nydelsesplanternes stimulerende (oplivende) Stoffer; vi omtalte ogsaa tidligere, at det ejheller er muligt at drage en skarp Grænse mellem Nydelsesplanter og Læge- og Giftplanter. Foruden Alkaloider forekommer æteriske Oljer, Syrer, Harpikser, Garvestoffer, Gummi, Slim o. fl. som virksomme Stoffer i Læge- og Giftplanter. Hos nogle Planter er de til Stede i hele Organis- men, hos andre helt eller delvis alene i visse Organer, og alt efter de forskellige Forhold benyttes de forskellige Dele af Lægeplanterne som Lægemiddel: Rod, Rodstok, Blade, Blomster, Frugter, Frø eller hele Planter. Vi kan i det følgende kun omtale et Udvalg af Lægeplanterne og ganske faa af Giftplanterne, og vælger da at omtale: 1) for det 35