Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
274
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
første de hos os vildtvoksende Lægeplanter, 2) dernæst de vigtigere
af de udenlandske Lægeplanter, idet vi hovedsagelig indskrænker os
til dem, der er opførte i den danske Farmakopé som officinelle,
d. v. s. anbefalede som Lægemidler; 3) og endelig vore vildtvoksende
Giftplanter og enkelte udenlandske, der af en eller anden Grund er
særlig interessante. Ved Ordningen af Omtalen af de enkelte Plan-
ter følger vi dels det Princip at behandle dem efter deres naturlige
Slægtskab, dels det at sammenstille dem i Grupper efter de Dele
dei anvendes i Medicinen. Vi kan ikke komme nærmere ind paa,
mod hvilke Sygdomme hver enkelt Lægeplante anvendes, men skal
dog ved de fleste sige et Par Ord om deres Brug.
1. NORDISKE LÆGEPLANTER.
Ligesom Nydelsesplanterne, saaledes findes ogsaa Lægeplanterne
i størst Mængde i de varmere Jordstrøgs rige Planteverden, men ad-
skillige forekommer dog ogsaa i koldere Egne, ja enkelte endog
langt Nord paa. Vi betragter nemlig som Lægeplanter de forskellige
saftige Urter, der har reddet mere end én Skibsbesætning fra de
arktiske og forøvrigt ogsaa de antarktiske Overvintringers lumske Fare:
Skørbugen. I vor Tid, hvor alle Ekspeditioner drager ud vel-
forsynede med henkogte Sager (Konserves), har de kun ringe Be
tydning; men tidligere gjorde de deres Nytte. I de højnordiske
Lande var det mest Koklearen (Cochlearia officinalis), der blev
benyttet som Middel mod Skørbug; det er lave, hvidblomstrede Ur-
tei med kødfulde, skarpt smagende Blade; de vokser især ved Stran-
den. Paa Grund af de tilsvarende Forhold i Sydpolar-Egnene næv-
ver vi her under nordiske Lægeplanter, at den mest kendte Skør-
bugsplante dér er den saakaldte Kerguelen-Kaal (Pringlea anti-
scorbutica, Fig. 248), en stadselig Urt, ligeledes med kødfulde Blade;
den lever paa Kerguelen-Øen og nogle andre Øer i det sydlige In-
diske Ocean. Disse Planter hører imidlertid ikke med til de egent-
lige Lægeplanter, de officinelle; af dem vokser ingen saa langt mod
Polerne, men adskillige i vore hjemlige Egne. Nogle af dem, vi nu
til Dags træfler hos os, er Planter, som sikkerlig har vokset her,
før Menneskets Indvandring, men andre er indførte hertil af Men-
nesket og træffes nu mere eller mindre forvildede, ja for nogles
Vedkommende helt tilpassede til vort Klima; de fleste er komne
hertil med Munkene, der i deres Klosterhaver dyrkede en Mængde
lægende Ui ter, og hvem vi skylder Kundskaben om mange Planters
lægende Virkninger; som saadanne Lægeplanter, der nu lever for-
vildede i Norden, kan nævnes Bulmeurt, Pigæble, Galnebær, Malurt,
lidløs, Kamille, Hundetunge og Kalmus.
Kun nogle faa lavere Planter anvendes som Lægemidler.
I il Algernes Klasse hører saaledes Karragén; med dette Navn
betegnes blegede og tørrede Individer af to Rødalger (Chondrus cris-