Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
LÆGE- OG Glli’TPLANTEK. 289 Fig. 264. Rodstok og Blade af Sværdlilje (Iris), formindsket. (Efter Baillon). og ved stærk Fortynding fremtræder pari lier od, Rødderne af flere Sinilax-krler fra Mclleni-Amerika og det nordlige Syd-Amerika. Smilax-Planterne (Fig. 263), der hører til Konvalfamilien, er klatrende Buske med tornede Stængler og buenervede Blade; Blomsterne er uanselige og skærmstillede. De til Sarsaparillerod anvendte Arter lever i sumpede Skovegne i Meksiko, Ny-Granada, Honduras og videre Syd paa til Brasilien; fra Planter- nes underjordiske Rodstokke udgaar lange, lidet grenede Rødder, der alene benyttes som Droge. Sarsaparillerod anvendtes tidligere meget mod Hudsygdomme (Syfilis), men er nu af ringere Betydning. Strandløg (Urginea maritima) er en Liljeplante med (et stort Løg og eu opret Stængel med blaa Blomster; de tør- rede og skaarne Løgskæl an- vendes i Udtræk med Eddike som vanddrivende Middel. Strandløg vokser ved Kyster- ne af Middelhavslandene. Ringe Benyttelse i Medi- cinen har den saakaldte V i- olrod, Rodstokken af nogle Sværdlilje-Arter (Iris germa- nica, florenlina og pallida), som vokser i Syd-Europa og den vestlige Del af Asien, og som dyrkes i Nord-Italien for Rodstokkens Skyld samt i hele det tempererede Eu- ropa som Prydplanter. Rod- stokkene (Fig. 264) vokser vandret og er tykke og gre- nede samt lidt fladtrykte; den friske Rodstok lugter ilde, men den skrællede og tørrede har en Lugt, der minder meget om Violer og som har givet den Navn; del Stof, der giver Vellugten, og som kaldes Iron, har i ren Tilstand en skarp Lugt, først Viollugten. Iron faas ved Behandling af den ved Destillation af Rodstokken udvundne Irisolje eller Violrodolje. Violrod benyttes som Tyggemiddel for Smaabørn, endvidere i pulveriseret Tilstand i Lugtepudder og lignende, Irisolje til Parfumer. — Af lignende ringe Betydning i Medicinen er de som Krydderplanter nævnte In- gefær, Gurkemeje og Galgant, der alle undertiden anvendes til For- bedring af Smagen paa Lægemidler. Vi gaar nu over til de Lægeplanter, hvis overjordiske Dele anvendes. 37