Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
290 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Amerika levende Arter. PzZocarpizs-Arterne Fig. 265. Destillation af Kajeputolje paa Øen Ceram. Tønden a indeholder Kajeputblade og Vand; Dampene, der samles i b, ledes over og afkøles i c, hvorfra Væsken løber ned i Flasken i e. Tragten er en Ko- kosskal med Hul i og Svalerøret et Bambusrør. En Virkning, der minder om Pigæblcblades, finder vi hos den tørrede Urt af Lobelia inflala, der hører hjemme i Nord-Amerika; den anvendes paa Grund af sine nikotinlignende Indholdsstoffer mod Astma. Bladene af den lidligere nævnte Læge-Salvie (Saluia officinalis) fra det sydlige Europa indeholder en æterisk Olje, Salvieolje, der betinger deres Anvendelse i Medicinen som Gurglemiddel mod Svælg- sygdomme og som Middel mod Nattesved. Læge-Salvien er en fler- aarig Urt eller Halvbusk af Læbeblomstredes Familie; den har blaa, aksstillede Blomster. Ganske modsat Salvieblade virker Jaborandiblade, som faas af det brasilianske Træ Pilocarpus pinnatifolius og andre i Syd- (af Orangefamilien) cr Planter med finnede Bla- de, hvis Smaablade ind- samles som Droge; de indeholder et Alkaloid, Pilo kar pin, der vir- ker stærkt sveddrivende og ogsaa benyttes mod Nyrcbetændelse og lign. Sygdomme; tillige som Modgift overfor Atropin- forgiftninger. Kaj ep ut olje faas ved Destillation af Bla- dene af det til Myrtefa- milien hørende Træ Me- laleuca leucadendron, der lever i det indomalayi- ske Omraade. Indvindin- gen foregaar især paa Molukkerne og sker paa meget primitiv Maade, hvad hosstaaende Billede (Fig. 265) giver en Forestilling om. Oljen bruges meget i Orienten som Medicin mindre i Europa, hvor man undertiden har anvendt den som smerte- stillende og oplivende Middel. De ægdannede, fint randtakkede Bukkoblade stammer fra en Planteslægt Barosma, der især findes i Syd-Afrika; mest benyttes Barosma betulina, som har hjemme i det sydvestlige Kapland. Bla- dene lugter som Kamfer og Pebermynte og indeholder en æterisk Olje; de anvendes som vanddrivende Middel. En Plante, der nu ikke længere vurderes højt som Lægeplante, er Korbendikt (Cnicus benedictus), en Urt af Kurvblomstredes Familie med vingede Stængler og i Randen tornet-fligede Blade samt gulblomstrede Kurve. Bladene indeholder et Bitterstof, og af den Grund har de nogen Anvendelse som mavestyrkende og appetitvæk-