Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

26 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE 1. BRØDPLANTER. Næsten alle Jordens Folkeslag, de aller lavest staaende alene undtagne, kender til at lave Brød. Med Ordet Brød betegner man en Masse, der fremkommer paa følgende Maade: knuste -— ofte sig- tede —- stivelsesrige Plantedele (Mel) sammenæltes med Vand eller Mælk til en Dej. Til Dejen sættes oftest et Hævningsmiddel (hyp- pigst Gær) for at gøre den porøs og svampet. Derefter bages Dejen, hvorved den svampede Masse bliver saa stiv, at Porerne holder sig; det er Udvikling af Kulsyre og Alkohol, der bevirker Poredannelsen, idet de ved Opvarmningen udviklede Dampe ikke kan slippe ud af den seje Dej. Hensigten med hele Fremgangsmaaden ved Brødlav- ningen er at gøre det næringsrige Stof, Stivelse, der danner Hoved- bestanddelen af de fleste Brødplanters Frugter (eller Rodstokke og Rødder), lettere fordøjelig og mere velsmagende, idet det delvis om- dannes til Klister, Dekstrin og Sukker. — Kunsten at bage Brød er ældgammel, og Brødplanterne er blandt de ældste Kulturplanter, ja vel nok de allerældste Planter, der mere bevidst er bievne dyrkede. De vigtigste Brødplanter hører til Græsfamilien, og dem kalder man med et Fællesnavn Kornsorter, idet man tillige tager dem med, der benyttes til Føde paa anden Maade end som Brød eller endog maaske mest tjener til Husdyrenes Næring. For Oversigtens Skyld tager vi Kornsorterne for sig og af dem først de hjemlige Sorter: Rug, Hvede, Byg og Havre; hertil slutter sig de andre i lidt varmere Evne dyrkede Sorter: Majs, Hirse, Blodhirse og Ne- ger hirse og endelig Tropernes vigtigste Næringsplante Ris. Rug (Secale cerealé) findes intetsteds vildt voksende, men i Eg- nene omkring Middelhavet lever en fleraarig Græsart (Secale monta- num), som er nærbeslægtet med vor Rug; den er udbredt fra Syd- Spanien østefter til Central-Asien. Man antager, at denne Plante er Stamform til Rugen; herpaa tyder, foruden Lighed i Bygning, bl. a. det Faktum, at man i de donske Kosakkers Land høster flere Gange efter én Rug-Udsæd; den dér benyttede Sort er altsaa fleraarig lige- som den vilde Plante. Rugdyrkningen er efter al Sandsynlighed begyndt i Egnene ved det kaspiske Hav ellex' lidt længere østpaa i Turkestan og Afgani- stan. Herfra har de germanske og slaviske Folkeslag bragt den med sig under deres Indvandring i Europa. Der findes ingen Rester af Rug i de ægyptiske Grave eller i Pælebygningsfolkenes Affald i Schweiz, og i den klassiske Oldtid omtales den første Gang hos Plinius som en ringere Kornsort, der dyrkedes i Nord-Italien. Ende- lig tyder ogsaa den Omstændighed, at Rugens Navn er omtrent lige- lydende hos de forskellige germanske og slaviske Folk, paa, at Kul- turen stammer fra et og samme Udgangspunkt i Øst. Det er nu til Dags ogsaa hovedsagelig de germanske og slaviske Folk, hos hvilke Rugen dyrkes. Rusland er del mest rugproduce