Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTER 27 rende Land, og herfra udføres Rug i store Mængder til andre Lande (»Sortehavs-Rug« og »Østersø-Rug«); Rughøsten i Rusland androg saaledes i 1891 171/3 Millioner Tons (omtrent 250 Millioner Hekto- liter), medens samtidig hele Verdenshøsten var ca. 32 Miil. Tons. Foruden i Rusland dyrkes Rug især i Tyskland, Østerrig-Ungarn, Frankrig og Nord-Amerika. Rugavlen gaar i Europa til omtrent 69° n. B. i Norge og stiger i Alperne til 1500 Meter over Havet; derimod er der allerede i Italien lidt for varmt, til at Rugen kan trives rigtig godt. I Danmark er Rugen vor vigtigste Brødplante, i Norge anvendes den ikke saa meget til Brød og spiller ikke saa stor Rolle. Rugen er kommen senere til os end Byg og Hvede; de første Spor her i Fig. 13. Stykke af en Rug-Mark. Norden er nemlig fundet paa Gotland i Hustomter, som antages at stamme fra Jernalderen (2. — 3. Aarhundrede efter Kristus). Det er dog først i den seneiæ Tid, at Rugavlen er traadt saa stærkt i For- grunden, men den synes ogsaa nu at være paa sit Toppunkt. Rugen er et Aksgræs ligesom Hvede og Byg; den kendetegnes ved, at Blomsterstandens Akse bærer et toblomstret (sjældent flerblom- stret) Smaaaks paa hver Afsats; Yderavnerne er smalle og tilspid- sede, og den nedre Inderavne ender i en lang Stak; Frugterne (Kor- nene) er kun løst omsluttede af Inderavnerne og falder let ud. I Modsætning til vore andre Kornsortel' er Rugen næsten ufrugtbar ved Selvbestøvning; naar den blomstrer, spærrer den Avnerne vidt fra hinanden og lader Støvknapper og de buskede Ar træde frem; Støvet er tørt og let og føres afsted af Vinden til andre Blomster, paa hvis Ar det bliver hængende fast. Det er et ganske ejendom-