Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE 29(5 særlig af den østafrikan- ske S. kombe (Fig. 272) og den vestafrikanske S. hispidus. Det er klatrende Buske, hvis Blomster er ejendommelige ved, at Kronbladene er traadfoi'- met forlængede; Frugterne er Bælgkapsler, der altid sidder sammen to og to og som indeholder en Del karakteristisk udseende Frø. De er ved Grunden omgivne af lange Haar, desuden tiltrykt haarede paa Overflade og endelig forsynede med et langt Fig. 272. Blomstrende Gren af Strophantus kombe/^jVedhæng med en Dusk af formindsket. (Efter Th. Christy)) lange, silkehvide Haar (se Fig. 273). Paa Handels- mangler dog alle de længere Haar. Smagen er meget bitter, der skyldes et giftigt Stof, Strofantin, som er tilstede i 1 — 4 Et Udtræk af de grovt knuste og for Fedt befriede Frø er varen hvad pCt. Strofantusdraaber, der anvendes som et godt Middel for Hjertesygdomme. Som den sidste Plante, af hvis Frugter der fremstilles Lægemidler, nævner vi den vigtigste af dem alle Opiatvalmuen (Papa- ver somniferum, Fig. 274). Den dyrkede Opiatvalmue findes intetsteds vildtvoksende, men en nær staaende, mere haaret Valmue (Papaver setigerum), der lever i Syd-Europa, særlig i Grækenland og paa Cypern, anses i Almindelighed for dens Stamplante. Opi- atvalmuen forekommer i talrige Kulturracer og dyrkes over hele den tempererede og halvtropiske Del af Jorden; i nordligere Egne benyttes den kun som Prydplante, og som saadan er den jo almindelig i Norden i mangehaande Farvevarieteter og med en- kelte eller fyldte Blomster. De Racer, der dyrkes for Opium-Vindingens Skyld, er ho- vedsagelig to: den ene (glabrum) har en kuglerund Kapsel og dyrkes fortrinsvis i Macedonien og Lille-Asien, den anden (al- bum) har ægformet Kapsel og hvide Blom- ster; dens Avlsomraade er Persien, Indien Fig. 273. Frø af Strophantus hispidus og S. kombe, nat. Slørr. (Efter Planchon).