Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
LÆGE- OG GIFTPLA.NTER 303 Fig. 279. Blomstrende Gren af Kamfer- træet, formindsk. ^Efter Baillon). i Hulrum og Sprækker i Træcis Indre og vindes ved Udkrasning; det anvendes mod forskellige Hudsygdomme. Foruden de lige nævnte Lægemidler benyttes mod Fnat ogsaa S ly raks, der fremstilles ved Kogning og Udpresning af Barken af et lilleasiatisk Træ, Liquidambar orientalis. En Harpiks, der har ret udstrakt Anvendelse i Tekniken, til Par- fumer o. s. v. samt, i ringere Grad i Medicinen, er Benzoéhar- piks, der har en særdeles behagelig Lugt. Den vindes i Bagindien og paa Sundaøerne af Træer af Planteslægten Styrax (særlig S. ben- zoin) ved Indsnit i Veddet. Harpiksen er i ren Tilstand oprindelig hvid, men gaar med Alderen mere over i det gullige eller brunlige. Benzoéharpiks og et beslægtet Stof Benzoesyre, som kan fremstilles af Harpiks- en, men ogsaa paa anden Maade, benyttes til flere Slags Mediciner, saaledes Benzoedraaber, Saarbal- sam (»Rosenmælk«) og Benzoé- fedl. Fra det gamle Testamente kendes Navnene paa to Gummi- harpikser, berømte for deres Vel- lugt; det er Myrra og Virak. De stammer begge fra Træer, som hører til en tropisk Plante- familie, Burseracéerne, beslægtet med Orangefamilien, og Indvin- dingen af den finder Sted i Ara- bien og Øst-Afrika (Somalilan- det). Deres Anvendelse i Medi- cinen er uden større Betydning (Myrratinktur er et almindeligt benyttet Mundvand), men der- imod spiller de en vis Rolle som — En Harpiks, der har Anvendelse som Tandkit, til Tygning og til Fernisfabrikationen, er Mastiks, som stammer fra en Art Pista- che (Pistacia lentiscus) fra Middelhavslandene. Eridnu et Indholds- stof, hvis Navn har Klang fra gamle Tider, er Manna, den ind- tørrede Saft af Manna-Asken (Fraxinus ornas), et smukt Træ, som hører hjemme i Lille-Asien og Balkanhalvøen, men plantes i hele Syd- og Mellem-Europa, sjældnere hos os. Den krystallinske, gulhvide Masse har en sød Smag, der skyldes en Slags Sukker, Man- nit; den anvendes i Opløsning i Medicinen og har en mild afførende Virkning. Denne Manna er forøvrigt næppe den i Biblen omtalte, som rimeligvis har været enten den udflydte og indtørrede Saft af øn Tamarisk (Tamarix mannifera), der ofte i stor Mængde falder til Røgelsesmiddel i katolske Lande.