Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LÆGE- OG GIFTPLA.NTER
303
Fig. 279. Blomstrende Gren af Kamfer-
træet, formindsk. ^Efter Baillon).
i Hulrum og Sprækker i Træcis Indre og vindes ved Udkrasning;
det anvendes mod forskellige Hudsygdomme.
Foruden de lige nævnte Lægemidler benyttes mod Fnat ogsaa
S ly raks, der fremstilles ved Kogning og Udpresning af Barken af
et lilleasiatisk Træ, Liquidambar orientalis.
En Harpiks, der har ret udstrakt Anvendelse i Tekniken, til Par-
fumer o. s. v. samt, i ringere Grad i Medicinen, er Benzoéhar-
piks, der har en særdeles behagelig Lugt. Den vindes i Bagindien
og paa Sundaøerne af Træer af Planteslægten Styrax (særlig S. ben-
zoin) ved Indsnit i Veddet. Harpiksen er i ren Tilstand oprindelig
hvid, men gaar med Alderen
mere over i det gullige eller
brunlige. Benzoéharpiks og et
beslægtet Stof Benzoesyre,
som kan fremstilles af Harpiks-
en, men ogsaa paa anden Maade,
benyttes til flere Slags Mediciner,
saaledes Benzoedraaber, Saarbal-
sam (»Rosenmælk«) og Benzoé-
fedl.
Fra det gamle Testamente
kendes Navnene paa to Gummi-
harpikser, berømte for deres Vel-
lugt; det er Myrra og Virak.
De stammer begge fra Træer,
som hører til en tropisk Plante-
familie, Burseracéerne, beslægtet
med Orangefamilien, og Indvin-
dingen af den finder Sted i Ara-
bien og Øst-Afrika (Somalilan-
det). Deres Anvendelse i Medi-
cinen er uden større Betydning
(Myrratinktur er et almindeligt
benyttet Mundvand), men der-
imod spiller de en vis Rolle som
— En Harpiks, der har Anvendelse som Tandkit, til Tygning og til
Fernisfabrikationen, er Mastiks, som stammer fra en Art Pista-
che (Pistacia lentiscus) fra Middelhavslandene. Eridnu et Indholds-
stof, hvis Navn har Klang fra gamle Tider, er Manna, den ind-
tørrede Saft af Manna-Asken (Fraxinus ornas), et smukt Træ,
som hører hjemme i Lille-Asien og Balkanhalvøen, men plantes i
hele Syd- og Mellem-Europa, sjældnere hos os. Den krystallinske,
gulhvide Masse har en sød Smag, der skyldes en Slags Sukker, Man-
nit; den anvendes i Opløsning i Medicinen og har en mild afførende
Virkning. Denne Manna er forøvrigt næppe den i Biblen omtalte,
som rimeligvis har været enten den udflydte og indtørrede Saft af
øn Tamarisk (Tamarix mannifera), der ofte i stor Mængde falder til
Røgelsesmiddel i katolske Lande.