Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
304
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
ende Billede (Fig. 280): d er Ovnen,
Fig. 280. El tænkt Snit gennem en japansk
Destillationsovn til Kamferfremstilling; meget
formindsket.
Jorden fra denne Ørkenbusk, eller de løsrevne Eksemplarer af en
Lav, Lecanora esculenta, sotn findes i Nord-Afrikas og Mellem-Asiens
tørre Egne.
Som Type paa et Indholdsstof, der vindes ved Destillation af
Ved, nævner vi Kamfer, som faas af det i Øsl-Asicn hjemmehørende
Kamfer træ (Cinnainomuin camphora, Fig. 279), en nær Slægtning
af Kanellræerne. Kamfertræet er fra sin Hjemstavn Kina og Japan
(særlig Øen Formosa) ført til andre asiatiske Egne, men Hovedstedet
for Kamperproduktionen er dog endnu Japan og Formosa. Den
almindeligst anvendte Fremstillingsmaade anskueliggøres af hosstaa-
i hvilken den hakkede Gren-
masse opvarmes sammen med
Vand, derved omdannes Van-
det og Kamferet til Damp og
følges ad gennem Røret f til
Svalekassen* hvor det ved Af-
køling med rindende Vand for-
tælles, saaledes at vi faar
Vand, Kamfer og en æterisk
Olje, Kamferolje. Kaniferol-
jen benyttes i Tekniken. Det
indvundne Kamfer er en fast
graalig Masse, som renses ved
videre Behandling, til man
faar det velkendte smukke,
hvide, krystallinske Kamfer, hvis gennemtrængende Lugt skyldes den
Omstændighed, at det fordamper ret livligt allerede ved almindelig
Temperatur. Det benyttes i Medicinen dels som oplivende Middel
ved Svækkelsessygdomme, dels udvortes (Kamferspiritus); endvidere
bruges det til at beskytte Tøj og Pelsværk mod Møl og til forskel-
lige brændbare Stoller og andre tekniske Formaal.
3. GIFTPLANTER.
Giftplanter kan jo egentlig ikke siges at slaa i Menneskets Tje-
neste, men da Kendskaben til dem dog har en vis Værdi for Men-
nesket, som kun derigennem lærer at tage sig i Agt for dem, vil vi
alligevel fortælle lidt om dem. Dertil kommer, at mange Læge-
planter med lige saa god Ret kunde kaldes Giftplanter, da deres
virksomme Stoffers lægende Virkning ved store Indgifter (Doser) let
kan slaa over i Forgiftning. Det er oftest Alkaloider, der betinger
Giftplanternes skæbnesvangre Indflydelse paa levende Væsener, og de
virker i Almindelighed lammende paa Hjærleslaget eller Nerve-
systemet, sjældnere ætsende eller ædende paa Huden eller paa
Slimhinder i Svælg og Tarmsystem.
Vi har i del foregaaende ofte haft Lejlighed til at berøre Planters