Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

306 planteverdenen i menneskets tjeneste Fig. 281. Dansk Paa der der Blomstrende Plante af Ingefær, formindsket. hører til Græskarfamilien og kendes paa smaa hvide eller røde Bær. Af Naalelræerne er Taksen (Tax- as baccata) giftig, saavel Naalene som de bærlignende røde Frø. Som vildt- voksende har vi denne Busk kun ved Munkebjærg, men i Haver er den me- get ofte plantet. Et Par andre Have- buske er ogsaa farlige, nemlig det lille Pebertræ (Daphae mezereunT), hvts lyserøde, stærkt duftende Blomster fremkommer i det tidlige Foraar før Bladene, og Paryktræet, kendelig paa de fine, rigt forgrenede og golde Blomsterstande, der er tilstede i et saa stort Antal, at de ligesom dækker Bu- sken med en florlet Paryk. Værre end disse og vist en af de Giftplanter, der hyppigst gør Ulykke, er den velkendte Guldregn (Cytisas ladanum), hvis prægtige hængende gule Blomsterkla- ser hører til vore Havers og Parkers skønneste Pynt. Alle Plantens Dele og navnlig de smaa bønnelignende Frø er giftige. vore Agre træffer vi kun faa Giftplanter; undertiden optræ- i Kornet en Art Rajgræs, Svingel-R. (Lolium temulentum), som siges at kunne gøre Skade i Brødet, naai’ den forekommer i større Mængde i det malede Korn; det samme er Til- fældet med den skiddent violette K1 inte (Agrostemma githagd), en af de hyppigste Ukrudtplanter i Rugen. Ingen af disse er dog saa farlig som den S. 276 om- talte Meldrøje. En særegen Plads blandt Giftplanter indtager de giftige Svampe. Da vi paa S. 195—97 omtalte spiselige Svampe, ma- nede vi til Forsigtighed mod de giftige, og ikke uden Grund, thi de farligste Planteforgiftninger skyldes næsten altid Nydelse af Svampe. Det kan derfor ikke noksom tilraades at være forsigtig over- for Svampe. Vil man spise Svampe — og det er der intet at sige til, tværtimod, det er Synd, saa lidt vi her til Lands benytter denne Kilde lil billig og velsma- Fig. 282. Fluesvamp, et udvokset og et ganske ungt Individ, 1IS nat. Slørr. (Efter E, Rostrup).