Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

318 planteverdenen i menneskets tjeneste stilling af Fernis og Lak, og som anses for finere og bedre end byrreharpiks; blandt disse skal vi nævne Elemiharpiks, Sandarak, Dammaraharpiks og Kopal. — Elemiharpiks faas af mange for- skellige Træer af Balsamtræfamilien og kendes let paa, at den er temmelig blød og kan skæres med en Kniv. Det er navnlig til Spirituslakker, at denne Harpiks benyttes, da den gør dem mere smidige og mindre sprøde; sædvanlig anvendes den ikke ublandet, men kun som Tilsætning. De forskellige Sorter af Elemiharpiks stammer fra vidt fjernede ti'opiske Egne: Filippinerne, Bengalen, Vestindien, Mellem- og Syd-Amerika. I Modsætning til Elemi er Sandarak en Harpiks, der giver et haardt og sprødt, men ganske farveløst Overtræk; den benyttes til Lak og Politur og blandet med Elemi og andre blødere Harpikser til Spiritusfernis. Pulveriseret Sandarak gaar under Navnet Ra- dérp ulver og anvendes til Indgnidning af Papir, som man har raderet paa, for at man skal kunne skrive paa det igen. Sandarak er Harpiks fra et til Cypresfamilien hørende Naaletræ, Callitris qua- drivalvis, som vokser i Nordvest-Afrikas Bjærge, og udføres fra Marokko. Stor Anvendelse i Lak- og Fernisfabrikationen har Dammara- harpiks, som udvindes i det indomalayiske Omraade af Træer hørende lil Dipterokarpacéernes Familie (Shorea Wiesneri, Hopea-, Vateria-Årter o. a.). Det er en klar og haard, lysegul Harpiks, som dels flyder frivilligt ud af Træerne, dels først efter Indsnit. Den kommer i Handelen fra Sundaøerne og Singapore. Dens bedste Egenskab er dens Klarhed og Gennemsigtighed, og derfor anvendes Dammarafernis og -lak især, hvor det kommer an paa, at Lakerin- gen skal være fuldstændig farveløs. Under Betegnelsen Kopal sammenfatter man flere haarde Har- pikser, der først smelter ved ret høj Temperatur, og som mindei' om Rav. De udgraves gerne af Jorden, og deres Haardhed staar i Forbindelse hermed. En af de kendteste Sorter er Kauri-Kopal, som vindes paa Ny-Zeeland. Den stammer fra et Naaletræ, Dam- mara australis (Fig. 289), af hvilket Harpiksen flyder frivilligt ud og rinder ned ad Stammen, til den naar Jorden, hvor den samler sig i større Mængder. Den friske Harpiks er ret blød og har ingen videre Anvendelse; men med Tiden hærdes den, idet den æteriske Olje fordamper, og derfor er den Aarhundreder eller snarere Aar- tusinder gamle Harpiks, der findes ved Udgravning, den bedste og haardeste. Lignende Forhold er der for de andre Kopal-Sorters Vedkommende; de for Europa vigtigste Sorter kommer fra Afrika, dels Vest-Afrika, dels Øst-Afrika og stammer fra Bælgplanter (Gtzz- bourtia copalifera. og Trachylobium veiTiicosum'). Nævnes kan ogsaa Manilakopal, der faas af en nær Slægtning af Kauri-Kopaltræet (Dammara orientalis)’, den indsamles paa alle de indomalayiske Øer. De fleste Kopaler har en ejendommelig fint vortet Overflade (»Gaasehud«), hvorved de er let kendelige. De anvendes næsten