Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TEKNISKE PLANTER
319
udelukkende til Fernis og Lak og benyttes i store Mængder, saale-
des udføres der fra Ny-Zeeland aarlig ca. 6000 Tons og fra Vest-
Afrika lige saa meget. De klareste og haardeste Kopal-Stykker an-
vendes som Rav, der egentlig ikke er andet end Kopal (d. v. s.
stivnet Harpiks) fra en tidligere Jordperiode, og hvis Haardhed
netop har sin Grund i dets Ælde. Det er derfor her paa sin Plads
at nævne et Par Ord om dette Stof. Rav forekommer som kantede
eller afrundede Stykker
kanten og er da af
Bølgerne udskyllet af
Jordlagene, dels i Brun-
kulformationer (tertiæ-
re Jordlag); det har
ret stor Værdi, da det
anvendes til Drejerar-
bejde (Smykker og
Luksusgenstande), og
vindes enten ved Ind-
samling ved Kysten
eller ved Bjærg værks-
drift; dette sidste ei
Tilfældet i Øst-Prøjsen
nær Danzig, hvor der
findes store Gruber
(Gross-Hubnicken o. a.)
og hvorfra den største
Del af Handelsvaren
kommer. Adskilligt fin-
des ogsaa ved de dan-
ske Kyster (Vestjylland
og Bornholm); af an-
dre Findesteder kan
nævnes: Sicilien (Ca-
tania), Rumænien og
Australien.
af hvidlig til mørkebrun Farve dels i Strand-
Fig. 289. Ny-zeelandsk Kopaltræ (Dammära austra-
lis). (Efter et Fotog. i Universitetets Botaniske Mu-
seum i København.)
Af nogle Enkimbla-
dede Planter faas Har-
piks-Sorter, der udmær-
ker sig ved deres stær-
ke Farve. Den mest kendte
af dem er Drageblod, der er mørkt
blodrødt og sprødt; det har ingen Lugt og ingenSmag, hvorfor det
f. Eks. kan benyttes til Farvning af Tandpulver; iøvrigt bruges det
til røde Ferniser og som Politur for Træsager, endvidere ved Zink-
ætsning og paa flere Maader. Allerede i den klassiske Oldtid om-
tales Drageblod, saaledes hos Dioskorides og Plinius, og interessant
nok har det da benyttede rimeligvis haft sin Oprindelse fra Øen
Sokotra, som netop i den nyeste Tid igen har faaet Betydning som