Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
320
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
Udførselsplads for Drageblod; det vindes dér af Stammen af en
Liljeplante, Dracaena cinnabari', i Middelalderen havde det ægte
Drageblodstræ (Dracaena draco, Fig. 290) paa Kanarerne Ry som
Stamplante til Harpiksen. Den Tid er helt forbi. Hovedmassen af
Nutidens Handelsvare faas af en Palme (Daemonorops draco), der
lever i Bagindien og paa Sundaøerne. — Af australske Liljeplanter
(Xanthorrhoea-Arter) faas Akaroidharpi ks, der benyttes til Lak-
fernis o. s. v.
En Harpiks, der anvendes i Medicinen og til Paavisning af Blod,
af Ozon og andre Stoller, er Guajakharpiks, som vindes af
Fig. 290. Drageblodstræ paa Laguna (Kanarerne). (Efter C. Chun).
Stammen af det vestindiske Træ, Guajacum offlcinale-, den er mørk
grønbrun af Farve.
Særlig Anvendelse har Fuglelim, en brunliggrøn, sej, halvfly-
dende Harpiks. Den er meget udbredt i og vindes af adskillige
europæiske Træer, men i Almindelighed forbinder man med Fugle-
lim Tanken paa Mistelten (Visen in album), en lille snyltende Busk,
hvis Bark og hvide Bær er rige paa den.
Ordet Lak har i daglig Tale en meget omfattende Betydning.
Man forstaar nemlig derved 1) Lakfernis, d. v. s. Fernis, som inde-
holder en Harpiks opløst, 2) Segllak, som er en Blanding af Harpiks
og mineralske, oftest farvede Bestanddele, 3) Gummilak, og 4) Ja-
pansk Lak. De to sidste er særegne Harpikser. Japansk Lak,
der anvendes til Lakering i Japan og Kina og i de sidste Aar ogsaa
indføres til Europa, er Saften af en med Paryktræet (S. 306) be-
slægtet Plante, Rhus vernicifera; den vindes ved Indsnit i Stammen
og er en graalighvid, sej Masse, der giver den mest holdbare og