Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
320 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Udførselsplads for Drageblod; det vindes dér af Stammen af en Liljeplante, Dracaena cinnabari', i Middelalderen havde det ægte Drageblodstræ (Dracaena draco, Fig. 290) paa Kanarerne Ry som Stamplante til Harpiksen. Den Tid er helt forbi. Hovedmassen af Nutidens Handelsvare faas af en Palme (Daemonorops draco), der lever i Bagindien og paa Sundaøerne. — Af australske Liljeplanter (Xanthorrhoea-Arter) faas Akaroidharpi ks, der benyttes til Lak- fernis o. s. v. En Harpiks, der anvendes i Medicinen og til Paavisning af Blod, af Ozon og andre Stoller, er Guajakharpiks, som vindes af Fig. 290. Drageblodstræ paa Laguna (Kanarerne). (Efter C. Chun). Stammen af det vestindiske Træ, Guajacum offlcinale-, den er mørk grønbrun af Farve. Særlig Anvendelse har Fuglelim, en brunliggrøn, sej, halvfly- dende Harpiks. Den er meget udbredt i og vindes af adskillige europæiske Træer, men i Almindelighed forbinder man med Fugle- lim Tanken paa Mistelten (Visen in album), en lille snyltende Busk, hvis Bark og hvide Bær er rige paa den. Ordet Lak har i daglig Tale en meget omfattende Betydning. Man forstaar nemlig derved 1) Lakfernis, d. v. s. Fernis, som inde- holder en Harpiks opløst, 2) Segllak, som er en Blanding af Harpiks og mineralske, oftest farvede Bestanddele, 3) Gummilak, og 4) Ja- pansk Lak. De to sidste er særegne Harpikser. Japansk Lak, der anvendes til Lakering i Japan og Kina og i de sidste Aar ogsaa indføres til Europa, er Saften af en med Paryktræet (S. 306) be- slægtet Plante, Rhus vernicifera; den vindes ved Indsnit i Stammen og er en graalighvid, sej Masse, der giver den mest holdbare og