Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
324 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE indien, men lidt kommer ogsaa fra Afrika og Australien. Indvin- ding sker nogle Steder ved at fælde Træerne ligesom ved Gutta- perkaindvinding, i andre Egne gøres der zigzagstillede Indsnit i det voksende Træs Stammer, saaledes at Saften kan løbe fra det ene Indsnit ned til det andet og videre (se Fig. 294) for tilsidst at ind- samles ved Grunden; i Engelsk Guyana har man begyndt at anvende endnu en Fremgangsmaade, nemlig at løsne Partier af Barken og udpresse tode, da Løbet af Saften af dem; det er uden Tvivl den mest rationelle Me- Træet ved fornuftig faa Aar har dannet Behandling næsten ikke skades og i brugelig Bark paa ny. Balataen ind- tørres til en graa-brunlig, marmoreret Masse og forhandles saadan. Den af- viger fra Guttaperka ved ikke at øde- lægges ved Luftens og Lysets Indvirk- ning; Guttaperka har nemlig den Fejl, at den, naar den i nogen Tid er ud- sat for Luft og Lys, bliver haard og skør. Balata anvendes til Drivremme, til Forme og andre Genstande i Gal- vanoplastiken og blandet med Gutta- perka eller Kautsjuk til Isolering af elektriske Størst Stoffer er Kendskab skyldes en Franskmand La Con da- mine, som 1751 i Pariser-Akademiets Skrifter beskrev det og dets Egenska- ber; men det blev dog i lang Tid kun benyttet som Vidskelæder, paa hvilken Benyttelse Maghellan først havde gjort opmærksom. Den værdifuldeste Kautsjuk-Sort er det saakaldte Parakautsj uk, der kommer fra Brasilien; den danner Hovedparten (2/s) af den i Han- delen kommende Kautsjuk (i 1896 22,260 Tons). Stamplanternc er flere Hevea.-A.rter (navnlig II. brasiliensis') og nogle andre Træer af Vortemælksfam. For at indvinde Mælkesaften gør man Indsnit i Stammen; nogle Steder anvendes store V-formede (Fig. 296), andre Steder smaa lodrette Indsnit (Fig. 295) o. s. v. Saaret ned i Blik- eller Lerforme, og Maade, at man dypper en Træspade ned en stærkt rygende Ild til den paasiddende igen og bliver saaledes ved, til man har naact den ønskede Stør- relse for Kautsjuken; den paa denne Maade tilberedte, udmærkede Vare kendes paa, at den paa Tværsnit har en tydelig Lagdeling. Af nogen Betydning er ogsaa C e a r akau tsj uk, der. faas af Ma- Fig. 293. Gutlaperkakølle fra Su- matra. Ledninger. af Betydning blandt disse dog Kautsjuk. Den første til dette mærkelige Stof Saften flyder fra Tørringen sker paa den i Saften, drejer /ion over Saft er tørret ind, dypper