Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
TEKNISKE PLANTER 325 nihot Glaziovii, et stort Træ, der har hjemme i Central-Brasilien. Den Indvindingsmaade, man her benytter, er, at man fjerner Bar- kens ydre Lag i 4—5 Fods Højde og lader den udsivende Saft tørre paa Stammen, hvorpaa den afskrabes. For den nordvestlige Del af Syd-Amerika og for Mellem-Amerika var Castilloa elastica, der giver Castilloa-Kautsjuk (Columbia-Kaut- sjuk) det vigtigste Kautsjuktræ, men nu er det en Sjældenhed, und- tagen i de i de senere Aar indrettede Plantager. Træet blev nemlig Fig. 294. Indvinding af Balata i Surinam. Fig. 295. Stamme af et brasiliansk Kautsjuktræ (Hevea) med smaa Bæ- gre til Opsamling af Saften. behandlet saa voldsomt, at det ahid gik ud efter Behandlingen, for saa vidt det ikke straks var blevet fældet; der blev skaaret dybe Spalter i Stammen, ja tit blev den ligefrem flækket. Den opsamlede Mælkesaft bragles lil at stivne ved Tilsætning af Salte eller Plante- saft (Snerlesaft). For Tiden er der næsten ingen Produktion af denne Kautsjuk-Sort, men naar Plantagerne i Løbet af nogen Tid er komne rigtig i Gang, vil Produktionen sikkert atter stige. For hele Indiens Vedkommende er Gummi træet det vigligsle Kautsjuktræ. Den første Efterretning om Mælkesaftens Evne til at blive til Kaulsjuk hos dette Træ skyldes den engelske Botaniker