Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TEKNISKE PLANTER
325
nihot Glaziovii, et stort Træ, der har hjemme i Central-Brasilien.
Den Indvindingsmaade, man her benytter, er, at man fjerner Bar-
kens ydre Lag i 4—5 Fods Højde og lader den udsivende Saft tørre
paa Stammen, hvorpaa den afskrabes.
For den nordvestlige Del af Syd-Amerika og for Mellem-Amerika
var Castilloa elastica, der giver Castilloa-Kautsjuk (Columbia-Kaut-
sjuk) det vigtigste Kautsjuktræ, men nu er det en Sjældenhed, und-
tagen i de i de senere Aar indrettede Plantager. Træet blev nemlig
Fig. 294. Indvinding af Balata i Surinam.
Fig. 295. Stamme af et
brasiliansk Kautsjuktræ
(Hevea) med smaa Bæ-
gre til Opsamling af
Saften.
behandlet saa voldsomt, at det ahid gik ud efter Behandlingen, for
saa vidt det ikke straks var blevet fældet; der blev skaaret dybe
Spalter i Stammen, ja tit blev den ligefrem flækket. Den opsamlede
Mælkesaft bragles lil at stivne ved Tilsætning af Salte eller Plante-
saft (Snerlesaft). For Tiden er der næsten ingen Produktion af
denne Kautsjuk-Sort, men naar Plantagerne i Løbet af nogen Tid
er komne rigtig i Gang, vil Produktionen sikkert atter stige.
For hele Indiens Vedkommende er Gummi træet det vigligsle
Kautsjuktræ. Den første Efterretning om Mælkesaftens Evne til at
blive til Kaulsjuk hos dette Træ skyldes den engelske Botaniker