Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
TEKNISKE PLANTER 327 at smøre Saften i Lag paa et lille Kautsjukstykke, der for hvert Lag vokser i Størrelse, eller ved at smøre den paa Kroppen og efter Størkning trække den af i Strimler, der rulles sammen i Klum- per eller Nøgler. — Afrikas Kautsjukproduktion var i 1896 9111 Tons, hvilket er lidt over en Fjerdedel af Verdensproduktionen. Af Kautsjuks mange Anvendelser skal her nævnes Hjulringe (»Luftringe«), Galosjer, Bolde o. Ign., Ventiler, Propper, Stempler, Elastik og vandtætte Tøjer. En særlig Anvendelse faar det saakaldte Ebonit, d. v. s. Kautsjuk, der er vulkaniseret med 40—50 pCt. Svovl (almindelig vulkaniseret Kautsjuk indeholder kun 9 —14 pCt. Svovl); det er et haardt, sort Stof, som bruges til Fremstilling af Kamme o. Ign., Telefontaletragter, Haandtag, Penneskafter, Skaale til fotografisk Brug o. s. v., endvidere til elektrisk Isolering. 4. FEDT- OG OLJEPLANTER. Fedtstoffer eller fede Oljer er overordentlig udbredte i Planteri- get; næsten alle Plantedele indeholder i alt Fald lidt af dem; men i større Mængder forekommer de dog især i Frugter og Frø, og det er derfor altid disse, som benyttes, naar der er Tale om at anvende Planter til Oljefremstilling. Vi har under Næringsplanter et helt Kapitel om de Planter, hvis oljeholdige Frø benyttes som Næring, og vi har ogsaa ellers omtalt Planter, der giver fed Olje. Naar vi nu kommer tilbage til dem her, er det, fordi Plantefedtstoffer og -oljer anvendes i udstrakt Mængde til Fremstilling af Lys, Sæber og teknisk anvendte Oljer. Efter som Stoffet er fast eller flydende ved almindelig Temperatur, kaldes det Plantefedt eller fed Olje, og de sidste Stoffer deles igen i ikke-tørrende og i tørrende Oljer; de tørrende Oljer optager Ilt fra Luften og stivner derved, naar de er udbredte i tynde Lag, til klare, gennemsigtige Overtræk, medens de ikke-tørrende beholder deres flydende Form. Plantefedtstofferne udvindes af Frøene enten ved Presning eller ved Udtrækning med et Stof, der optager Fedt. Den første Pres- ning sker gerne ved almindelig Temperatur (»kold Presning«) og giver den bedste Vare, og kun den kan anvendes som Spiseolje; den senere Presning foregaar ved højere Temperatur, hvor Fedtstof- fet er lettere flydende. De knuste og udpressede Frø indeholder stadig nogen Olje og tillige adskillige andre værdifulde Næringsstof- fer og finder derfor stor Anvendelse som Foderstof, Oljekager (se S. 207), for Husdyr; de mest benyttede Oljekager er Bomulds- frø-, Hampefrø-, Hørfrø-, Jordnød-, Palme-, Raps-, Sesam- og Sol- sikkekager. — Udtrækning foregaar gerne ved Hjælp af Svovlkulstof eller Benzin, der derefter bortskaffes ved Fordampning; det herved vundne Produkt egner sig dog ikke til Spise. Den pulveriserede Rest af Frøene benyttes ogsaa her til Foderstof, f. Eks. Jordnødmel og andre.