Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

328 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Af Plantefedt har vi tidligere omtalt Ko kos fe dl eller Kokos- smør (S. 62), Pa 1 mef e d t (S. 75), Pal m e ker n eo 1 j e (S. 77), Aou- raolje (S. 77), Di ka fedt (S. 79) og Kakaosmør (S. 236). Blandt de mange andre Sorter skal her nævnes, Kinesisk Talg, der faas af et til Vortemælksfam. hørende Træ, Sapiuin sebi- ferum-, Frugtkapslerne indeholder tre Frø, der ligger indhyllede i en hvid Fedtmasse og desuden selv indeholder Fedt. Træet findes baade vildtvoksende og dyrket i Kina, og Fedtstoffet benyttes til Lys- og Sæbefabrikation. Samme Anvendelse har Bassiafedt, der fremstilles af Frøene af forskellige Træer af Sapotacéernes Familie (Butyrospernum- og IZZzpe-Arter) og kommer fra Indien og Afrika, samt det sydamerikanske Karapafedt af Frøei-ne af Crab træet (Carapa guyanensis, Mcliacé); men dette har en mærkelig bitter Smag, som kun besværlig fjernes. Alle disse Fedtsoi’ter gaar i Han- delen i Europa. Af ikke-tørrende fede Oljer er Jordnødolje (S. 62), Para- nødolje (S. 64), Mandelolje (S. 66), Hasselnødolj e (S. 68), Sesamolje (S. 77), Telfairia-Olj e (S. 78), Nigerfrøolje (S. 78) og Oliven olj e (S. 80) omtalte i Kapitlet om Næringsplanter med fedtholdige Frugter, og ligesaa er de medicinsk anvendte K ro- to nolje og Amerikansk Olje tidligere behandlede, saaledes at der af viglige Sorter kun er tilbage Bomuldsfrøolje, der omtales under Spindplanter, Madia- og Rapsolje, samt Behenolje. Maclia- olje faas af en enaarig, opret, gulblomstret Kurvblomst Madie (Madia sativa), som har hjemme i Syd-Amerika (Chile), men dyrkes liere Steder, bl. a. i Tyskland, Ungarn og Frankrig. Den koldt pressede Olje kan benyttes som Spiseolje; men iøvrigt benyttes Ma- diaolje mest til Sæbe og til Brændsel. Dyrkningen af Madie er gaaet tilbage i den senere Tid, da den ikke betaler sig videre godt. — Langt vigtigere er Rapsolje. Blandt Foderurterne blev der (S. 206—7) nævnt, at flere Kulturformer af Raps og Rybs (Bras- sica rapa og B. napus) dyrkes paa Grund af deres kødede Rødder (Turnips, Rutabaga), og at de samme to Plantearter tillige er Olje- planter. Raps og Rybs er Arter af Kaalslægten (Brassica), hvortil Havekaal (B. oleracea'), Sort Sennep (B. nigra) og Sarepta-Sennep (B. juncea') hører. Til Fremstilling af Rapsolje benyttes de sorte kuglerunde Frø af begge Planter, og desuden Frøene af flere nær- staaende Arter, der dyrkes i Indien. Alle disse Planter er blaa- grønne og gulblomstrede Urter, der i høj Grad ligner vort alminde- lige Ukrudt Agerkaal (JB. campestris'). Af de til Frøavl dyrkede Kultur-Racer er nogle enaarige, andre toaarige. Rapsolje hører til de mest benyttede fede Oljer, den bruges til Smøreolje, til Sæber, til Brændsel, til Fremstilling af Smørfarve o. s. v. I Europa høstes der Rapsfrø i Frankrig og Bulgarien, i den nordøstlige Del af Øster- rig og i Syd-Rusland; men Forbruget er saa stort, at der maa ind- føres en stor Mængde fra Indien. — Behenolje eller Benolje faas af Frøene af Moringa oleifera (S. 164); den er ganske svagt