Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

332 PLANTEVERDENEN 1 MENNESKETS TJENESTE indre Del af Barken (Basten), oflest i revet eller pulveriseret Til- stand. Sæberod er en anden til samme Øjemed anvendt Plante- del; det er de underjordiske Dele af -Sæbeurt (Saponaria officina- lis), en ogsaa hos os forekommende Staude af Nellikefamilien; un- dertiden gaar ogsaa de underjordiske Dele af andre Planter af samme Familie under dette Navn (hvid Sæberod). Endelig kaldes Frugterne af forskellige Planter af Slægten Sapindus (samme Plantefamilie som Hestekastanien) ofte Sæb eb ær, da de f. Eks. i Frankrig anvendes til Vask af farvede Silkevarer o. Ign. Ved Middelhavets Kysler vokser flere Planter af Salturtfamilien hørende til Slægten Soda urt (Salsola) og S a Itu rt (Salicornia) ; de er meget saftrige og deres Saft indeholder forholdsvis mange Mine- ralsalte. Derfor har de navnlig tidligere i Spanien og Frankrig været benyttede til Fremstilling af Soda, men nu faas næsten al Soda ad kemisk Vej. De tørrede Urter blev samlede i store Gru- ber og brændte; ved den stærke Varme smeltede Asken sammen til stenagtige Masser, hvoraf der ved Udludning udvandtes Soda. Et andet Stof, der i mindre Mængde er til Stede i Massen, er Jod; og det er for Jodfremstilling, at disse Planter endnu har nogen Betyd- ning; Asken af Hav-Alger er dog noget rigere paa dette Stof og an- vendes derfor niere. Jodudvinding af Planter foretages især i Frankrig og England og er stadig en af de vigtigste Kilder til Frem- stilling af dette mangesidig anvendte Stof, der forekommer saa over- ordentlig udbredt paa Jorden, men altid i saa smaa Mængder, at del er en ret kostbar Vare. Ogsaa i Norge udvindes Jod af Alger. 7. FARVEPLANTER. Farvestoffer er meget udbredte i Planteriget og ret Lidlig har Mennesket vidst at udnytte de Plantedele, af hvilke der kunde ud- vindes teknisk anvendelige Farver. Man ser saaledes især hos Na- turfolk og de lavere staaende Kulturfolk en Mængde Plantedele be- nyttede til Farvning; medens Nutidens Stordrift i stedse højere Grad forlader Plantefarverne og anvender de bedre og billigere, kunstigt fremstillede Farver (Anilinfarver o. s. v.). Vi kan derfor nøjes med at fortælle lidt om de forholdsvis faa Plantefarver, som har nogen Betydning nu til Dags, og forudskikker blot den Bemærkning, at endnu for et halvt Aarhundrede siden var Plantefarvernes Anvendelse meget større, hvad der bl. a. viser sig ved, at man i Nordens niere afsides Egne den Dag i Dag træffer mange af dem i Brug; paa saa- danne Steder farves endnu for en stor Del med hjemlige, vildtvoks- ende Planter, som f. Eks. Tormentil (Potenlilla erecla) og Ulvefod eller Janine (Lycopodiuni complanatum og L. alpinum). Farvestofferne kan findes i snart sagt alle Plantcorganer; hos nogle Planter træller man dem i Blomster, hos andre i Stængler eller Rodstokke. Endvidere er der Forskel paa, om Farvestoffet er til Stede i den levende Plante eller først dannes ved særlig Behand-