Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

TEKNISKE PLANTER 331 Vokset svømmer ovenpaa og afskummes. Det anvendes som Bivoks, hvilket det dog ikke naar i Myghed og Blødhed. Hos nogle Sumak-Arter (lihus succedanea, li. vernicifera og li. silvestris), der lever i Kina og Japan, indeholder Planterne i Ste- det for Fedt Plantevoks. Fremstillingsmaaden for dette Produkt er gerne den, at de malede Frø koges med Vand, undertiden eflei svag Ristning, og Vokset skummes af; i den seneste Tid er man ogsaa begyndt at anvende Udtrækning med Æter eller Svovlkulstof. Dette Voks, det saakaldte Japanske Voks, udføres i ret betydelige Mæng- der (aarlig 187,000 Kg.) til Europa, hvor det mest anvendes til Vokstændstikker. Nogle mindre almindelig anvendte Vokssorter, der sjældnere kommer i den europæiske Handel, er Ko træ voks al Brosimum galactodendron og Okubavoks af My ristica-Avler, begge sydame- rikanske. Et Par Ord fortjener den Anvendelse, som Befolkningen i Columbia og paa Sundaøernc gør af de meget voksrige Knolde (Stammer) af nogle aparie Snylte- planter, Balanophora-Arter, Fig. 300, og Langsdorflia hypogaea. Disse Planler, der snylter paa andre Planters Rødder, mangler fuldstændig alle grønne Dele; de bestaar af store Knolde, fra hvilke besynderlig formede Blom- sterstande vokser frem. Knolde- ne af Langsdorflia er saa voks- rige, at de bruges som Fakler og til dette Brug forhandles paa Markeder i Columbia. Balano- phora-Arternes Knolde stødes til en Grød, som paasmøres tynde Bambuspinde for efter Indtørring Fig. 300. Hun- og Hanplante (C) af Ba- lanophora elongata, formindsket. (Efter Engler & Prantl). at benyttes som Belysningsmiddel. 6. SÆBE- OG SODAPLANTER. I adskillige Planter findes et særegent Stof Saponin, som har den Egenskab, at det faar Vand til at skumme stærkt og derved optager Fedtstoffer i sig som Emulsion, d. v. s. svævende som smaa- bitte Draaber i Vædsken. Paa Grund af denne Egenskab anvendes flere saponinholdige Plantedele til Vaskning af farvede Tøjer, der ikke taaler Sæbe. Det mest benyttede af disse Stoffer er Kvilaja- bark, der faas af en i Peru og Chile voksende Plante af Rosen- familien Quillaja saponaria. Handelsvaren bestaar af den hvidlige