Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

330 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE 5. VOKSPLANTER. Det meste af det Voks, der anvendes, er af dyrisk Oprindelse; men der er dog ogsaa et ikke ringe Forbrug af Plantevoks. I smaa Mængder, især som Overtræk paa Blade, er Voks meget udbredt i Planteriget, derimod er det sjældent til Stede saa rigeligt, at det kan faa teknisk Betydning; derfor er Voksplanternes Antal ringe. De vigtigste er to Palmer, nogle Pors- og østasiatiske Sumak-Arter. Vokset forekommer enten som Overtræk eller inde i Cellerne paa samme Maade som Fedt. Palmevoks faas lever i Brasilien, og baade af en Viftepalme, Copernicia cerifera, der af en Fjerpalme, Ceroxylon andicola, Fig. 298, som har hjemme i Fig. 299. Grenstykker af den nordamerikanske Myrica cerifera, til højre en Gren med Blade og Blomster, lil venstre en Gren med modne Frugter; J/3 nat. Slørr. (Efter C. K. Schneider). det tropiske Syd-Ame- rikas Andes i 2—3000 M.s Højde. Coperni- cia’s unge Blade liar et tyndt Overtræk af Voks, som vindes ved at afskære dem, tørre dem i nogle Dage og barke dem, indtil alt Voks er faldet af som et graahvidt Pulver; dette smeltes senere sammen til store Ka- ger. Copernicia-Voks, der gaar under Nav- nene C er ea voks el. Karnaubavoks, udføres i stor Mæng- de til Europa, hvor det anvendestilBlank- sværtefremstilling, til Skomagervoks, til vis- se Fernisser og paa anden Maade; i 1875 indførtes 1,500,000 Kg. — Ceroxylon, der er den almindelig som Vokspalme benævnte Planle, har sit Voks som en Skorpe paa Stammen, hvorfor Træet desværre oftest fældes for Indvindingens Skyld, sjældnere nøjes de Indfødte med at skrabe det at den levende Plante. Dette Palmevoks kommer nu næsten ikke mere til Europa. Myrikavoks (Myrtevoks) faas af en Del af Pors (Mz/rzca)-Slæg- tens Arter saavel fra Nord- og Syd-Amerika som fra Kaplandet og Abyssinien. De smaa brune Nødfrugter er indhyllede i et Vokslag (se Fig. 299), der indvindes ved at koge Frugterne med Vand, idet