Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
NÆRINGSPLANTER 31 det sydøstlige Hjørne i Danmark dyrkede Fig. 15. Dværghvede, uden (a) og med (b) Siak (1/2n. St.) Efter Jakob Eriksson. fund er de samme tre Kornsorter fundne; vi kan derfor ansætte den ældste Kornavl i Norden til i det mindste omkring et Tusind Aar før Kristus. Den Hvedeart, der da dyrkedes, var Dværghvede (Fig. 15), som nu fuldstændig er forsvundet fra Danmark, medens den i Mellem-Sverige har holdt sig som Kulturplante (Kubbhvete) indtil det 19. Aarhundrcdes Begyndelse; den er efterhaanden trængt læn- gere og længere Nord paa af den almindelige Hvede, fordi denne sidste giver bedre Udbytte. Af denne dyrkes i Danmark næsten udelukkende Vinterhvede, derimod i Norge en hel Del Vaarhvede. De Egne i Danmark, hvor Hvedeavlen er størst, er Øerne, især Lolland-Falster; i Norge er det hovedsagelig (Jarlsberg Amt). Omkring 90 p.Ct. af den Hvede erSquarehead Hvede (Fig. 14,2), som i 1874 indførtes fra Skotland, men ved Pleje og Udvalg her i Landet har dannet en Sort, som særlig passer for vore For- hold, og som i Udlandet ofte gaar under Navnet »Dansk Hvede«; den giver godt Ud- bytte paa Grund af sine tætsiddende Smaa- aks og sine stive Straa. En anden Hvede- sort, der i Udbytte nærmer sig Squarehead- Hveden er Urtoba-Hvede (Fig. 14. 1); den er lidt nøjsommere i sine Fordringer til Jorden, men i denne Henseende staar ogsaa den tilbage for den gamle danske, brune Hvede, som saa til Gengæld er langt mindre givtig. Alle disse Sorter hører til Alminde- lig Hvede (Triticum vulgäre), af hvilken dei- af Fagfolk udskilles over 700 Sorter; de nævnte og en stor Mængde andre sammen- fattes under en Fællesbetegnelse, Kolbe- hvede, hvortil regnes alle Sorter af Alm. Hvede uden Stak. Foruden Alm. Hvede har vi ovenfor nævnt )væi ghvede (T. compactum), der i Nutiden mest dyrkes i Mellem- Syd-l£uropa samt Asien og Abyssinien, i det hele især i Bjerg- egne; den har korte, tætte Aks. Endvidere dyrkes Engelsk Hvede (T. turgidum) og Glashvede (T. durum) — begge med skarpt kølede Yderavner og Stak — i Middelhavslandene, især i Spanien. Disse fire Hvedearter, samt Polsk Hvede (T. polonicum) med lange Yderavner, har tilfælles, at Blomsterstandens Aks er sej, saaledes at den ikke knækker ved Tærskning, og at Kornene ligger løst i Avnerne. I Modsætning til disse har de tre følgende Arter skøre Aks og Kornene fast indesluttede i Avnerne. Det er Spelt (T. spelta) (Fig. 16), der dyrkes noget i de romanske Lande, Tokorn eller Emmer (7. dicoccum) (Fig. 17), hvis Kultur er begrænset til Middelhavslan-