Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NÆRINGSPLANTER
31
det sydøstlige Hjørne
i Danmark dyrkede
Fig. 15. Dværghvede, uden
(a) og med (b) Siak (1/2n. St.)
Efter Jakob Eriksson.
fund er de samme tre Kornsorter fundne; vi kan derfor ansætte den
ældste Kornavl i Norden til i det mindste omkring et Tusind Aar før
Kristus. Den Hvedeart, der da dyrkedes, var Dværghvede (Fig. 15),
som nu fuldstændig er forsvundet fra Danmark, medens den i
Mellem-Sverige har holdt sig som Kulturplante (Kubbhvete) indtil
det 19. Aarhundrcdes Begyndelse; den er efterhaanden trængt læn-
gere og længere Nord paa af den almindelige Hvede, fordi denne
sidste giver bedre Udbytte. Af denne dyrkes i Danmark næsten
udelukkende Vinterhvede, derimod i Norge en hel Del Vaarhvede.
De Egne i Danmark, hvor Hvedeavlen er størst, er Øerne, især
Lolland-Falster; i Norge er det hovedsagelig
(Jarlsberg Amt). Omkring 90 p.Ct. af den
Hvede erSquarehead Hvede (Fig. 14,2),
som i 1874 indførtes fra Skotland, men ved
Pleje og Udvalg her i Landet har dannet
en Sort, som særlig passer for vore For-
hold, og som i Udlandet ofte gaar under
Navnet »Dansk Hvede«; den giver godt Ud-
bytte paa Grund af sine tætsiddende Smaa-
aks og sine stive Straa. En anden Hvede-
sort, der i Udbytte nærmer sig Squarehead-
Hveden er Urtoba-Hvede (Fig. 14. 1);
den er lidt nøjsommere i sine Fordringer
til Jorden, men i denne Henseende staar
ogsaa den tilbage for den gamle danske,
brune Hvede, som saa til Gengæld er
langt mindre givtig.
Alle disse Sorter hører til Alminde-
lig Hvede (Triticum vulgäre), af hvilken
dei- af Fagfolk udskilles over 700 Sorter; de
nævnte og en stor Mængde andre sammen-
fattes under en Fællesbetegnelse, Kolbe-
hvede, hvortil regnes alle Sorter af Alm.
Hvede uden Stak. Foruden Alm. Hvede har vi ovenfor nævnt
)væi ghvede (T. compactum), der i Nutiden mest dyrkes i Mellem-
Syd-l£uropa samt Asien og Abyssinien, i det hele især i Bjerg-
egne; den har korte, tætte Aks. Endvidere dyrkes Engelsk
Hvede (T. turgidum) og Glashvede (T. durum) — begge med
skarpt kølede Yderavner og Stak — i Middelhavslandene, især i
Spanien. Disse fire Hvedearter, samt Polsk Hvede (T. polonicum)
med lange Yderavner, har tilfælles, at Blomsterstandens Aks er sej,
saaledes at den ikke knækker ved Tærskning, og at Kornene ligger
løst i Avnerne.
I Modsætning til disse har de tre følgende Arter skøre Aks og
Kornene fast indesluttede i Avnerne. Det er Spelt (T. spelta) (Fig.
16), der dyrkes noget i de romanske Lande, Tokorn eller Emmer
(7. dicoccum) (Fig. 17), hvis Kultur er begrænset til Middelhavslan-