Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
356
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
i Tilslutning hertil skal vi kortelig berette om nogle Planter, som
nu i Tiden eller i gamle Dage har fundet Anvendelse til Fremstil-
ling af nogle for Mennesket vigtige Produkter, selv om disse ikke
er egentlig spundne Sager.
Ved Fabrikationen af Papir — dens forskellige Processer maa
her lades ude af Betragtning — benyttes foruden dyriske Stoffer
ogsaa en Mængde Dele af meget forskellige Planter. Papirets Taver,
der jo fastholdes indbyrdes uden noget bestemt Bindemiddel, men
derved, at de er overordentlig tæt vævede sammen, bestaar for en
meget væsentlig Del af Plantefibre. Mange af de i det foregaaende
nævnte Spindplanter bruges til Papir, saaledes alt Affald fra Reb-
slagerarbejde. Desuden benyttes som Raamaterialc: Ved af Naale-
og Løvtræer (se del følgende Afsnit), Bambus og andre Græssers
Straa, Tørvemasse o. s. fr. Vi skal her fæste vor Opmærksomhed
paa Planter, som i ganske særlig Grad benyttes til Papir, og som
ikke har været omtalte i det foregaaende.
Veteranen blandt alle Papirsplanter er Papyrusplanten (Cy-
perns papyrus'), en 1—3 M. høj, græsagtig Urt af Halvgræssernes
Familie. Af denne historisk berømte Plante, der voksede i Ægypten,
Lille-Asien og andre Lande ved Middelhavet (den findes endnu paa
et enkelt Sted paa Sicilien) fremstilledes i Oldtiden Papyros.
Stænglei'nes Marv udtoges og dens lagvis ordnede Bestanddele klæ-
bedes sammen til Ark, af hvilke der dannedes Ruller. løvrigt havde
Marven en mangfoldig Anvendelse i Oldtidens Ægypten; den fletledes
lil Tovværk, Sejl, Kurve, Sandaler, ja der lavedes endog Baade af
den. Ogsaa i vore Dage benyttes den til forskelligt Fletværk. 800
Aar efter Kristi Fødsel, da det arabiske Papir, som fremstilledes
paa Grundlag af Klude, kom frem, svandt Papyrusplantens Betydning.
Et virkeligt Græs Esparto, Alfagræs eller Halfa (Stipa tena-
cissima) med 90 Cm. lange og cylindrisk sammenrullede Blade bru-
ges foruden til Fletning (bl. a. til Tove) i ganske særlig Grad til Papir.
Det er vildtvoksende i Middelhavslandene og dyrkes ofte i særlige
Plantager. Om Foraaret samles Græssets Blade, lægges i Saltvand,
tørres og bleges i Solen; derefter forarbejdes det som Hør eller
Hamp.
Papirmorbærtræet (Broussonetia papyrifera), et 12 M. højt
Træ, der er nær beslægtet med de andetsteds omtalte Morbærtræer,
indeholder i sin Bark en meget stærk Bast, Tap atrævler, der
især benyttes til Fremstilling af Papir. Det hører hjemme i Øst-
Asien, men er ogsaa i dyrket Tilstand udbredt til Nord-Amerika og
Middelhavslandene. Japansk Papir fremstilles desuden af den til
Pebertræfamilien hørende Mi tsu m ata (Edgeivorthia papyrifera'), en
meterhøj Busk, der hører hjemme i Kina og Japan; Basten rives
af, efter at Grenene er kogte, lægges i Vand og renses. Til samme
Plantegruppe hører Kniplingstræet (Lagelta Linodendrori), hvis
Bark, Alligatorbark, bruges til Papir, og hvis seje Bast kan for-
arbejdes til Kraver og Tørklæder og lignende Sager; det lever