Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
356 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE i Tilslutning hertil skal vi kortelig berette om nogle Planter, som nu i Tiden eller i gamle Dage har fundet Anvendelse til Fremstil- ling af nogle for Mennesket vigtige Produkter, selv om disse ikke er egentlig spundne Sager. Ved Fabrikationen af Papir — dens forskellige Processer maa her lades ude af Betragtning — benyttes foruden dyriske Stoffer ogsaa en Mængde Dele af meget forskellige Planter. Papirets Taver, der jo fastholdes indbyrdes uden noget bestemt Bindemiddel, men derved, at de er overordentlig tæt vævede sammen, bestaar for en meget væsentlig Del af Plantefibre. Mange af de i det foregaaende nævnte Spindplanter bruges til Papir, saaledes alt Affald fra Reb- slagerarbejde. Desuden benyttes som Raamaterialc: Ved af Naale- og Løvtræer (se del følgende Afsnit), Bambus og andre Græssers Straa, Tørvemasse o. s. fr. Vi skal her fæste vor Opmærksomhed paa Planter, som i ganske særlig Grad benyttes til Papir, og som ikke har været omtalte i det foregaaende. Veteranen blandt alle Papirsplanter er Papyrusplanten (Cy- perns papyrus'), en 1—3 M. høj, græsagtig Urt af Halvgræssernes Familie. Af denne historisk berømte Plante, der voksede i Ægypten, Lille-Asien og andre Lande ved Middelhavet (den findes endnu paa et enkelt Sted paa Sicilien) fremstilledes i Oldtiden Papyros. Stænglei'nes Marv udtoges og dens lagvis ordnede Bestanddele klæ- bedes sammen til Ark, af hvilke der dannedes Ruller. løvrigt havde Marven en mangfoldig Anvendelse i Oldtidens Ægypten; den fletledes lil Tovværk, Sejl, Kurve, Sandaler, ja der lavedes endog Baade af den. Ogsaa i vore Dage benyttes den til forskelligt Fletværk. 800 Aar efter Kristi Fødsel, da det arabiske Papir, som fremstilledes paa Grundlag af Klude, kom frem, svandt Papyrusplantens Betydning. Et virkeligt Græs Esparto, Alfagræs eller Halfa (Stipa tena- cissima) med 90 Cm. lange og cylindrisk sammenrullede Blade bru- ges foruden til Fletning (bl. a. til Tove) i ganske særlig Grad til Papir. Det er vildtvoksende i Middelhavslandene og dyrkes ofte i særlige Plantager. Om Foraaret samles Græssets Blade, lægges i Saltvand, tørres og bleges i Solen; derefter forarbejdes det som Hør eller Hamp. Papirmorbærtræet (Broussonetia papyrifera), et 12 M. højt Træ, der er nær beslægtet med de andetsteds omtalte Morbærtræer, indeholder i sin Bark en meget stærk Bast, Tap atrævler, der især benyttes til Fremstilling af Papir. Det hører hjemme i Øst- Asien, men er ogsaa i dyrket Tilstand udbredt til Nord-Amerika og Middelhavslandene. Japansk Papir fremstilles desuden af den til Pebertræfamilien hørende Mi tsu m ata (Edgeivorthia papyrifera'), en meterhøj Busk, der hører hjemme i Kina og Japan; Basten rives af, efter at Grenene er kogte, lægges i Vand og renses. Til samme Plantegruppe hører Kniplingstræet (Lagelta Linodendrori), hvis Bark, Alligatorbark, bruges til Papir, og hvis seje Bast kan for- arbejdes til Kraver og Tørklæder og lignende Sager; det lever