Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TEKNISKE PLANTER
357
paa Jamaica og Kuba. Endvidere har talrige Arter Peb er træ
(Daphne) i Indien og Gnidia paa Madagaskar Anvendelse i Papir-
fabrikationen.
Et lille Træ med store Blade, der minder om Bladene af den i
vore Stuer dyrkede Aralie, og som ogsaa hører til Araliefamilien,
det saakaldte Tetrapanax papyrifer, giver en meget ejendommelig
Art Papir, det fra Kina stammende Rispapir, som er et næsten
uforandret Naturprodukt. Træet har hjemme paa Formosa, men
dyrkes i Kina. Dets Marv skæres spiralformig i tynde Blade, som
presses og i Handelen forekommer i 17—30 Cm. lange og 12 Cm.
brede Stykker; de benyttes til Litografi og kunstige Blomster. En
lignende Brug har Marven af den i det malajiske Arkipel levende
Urt, Scaevola Koenigii.
I denne Sammenhæng kan det nævnes, at presset Birkebark i
Midten af det 16de Aarh. i Kashmir brugtes som en Art Papir,
hvorpaa bl. a. de historisk bekendte Bhurja-Manuskripter er ned-
skrevne. Ogsaa i vore Dage ses Birkebark brugt paa lignende Vis,
t. Eks. til Korrespondancekort.
Til Fletværk bruges, foruden Fibre, mange seje Plantestængler.
Et særlig vigtigt Materiale er Spanskrør, de lange og tynde Stæng-
ler af slyngende og tornede Palmer, hører til Slægten Ca tårnns-,
mest bekendte af alle Spanskrørspalmer er vistnok C. Rotang. Disse
Stængler kan blive 30—40 M. lange, medens Tykkelsen næppe over-
skrider et Par Cm.; Bladene, der ellers hos Palmer sidder tæt sam-
men, er hos Spanskrørspalmer fjernede med lange Mellemrum fra
hinanden; de efterlader, naar de fældes, de kendte ringformede Ar,
der saa’ ofte ses paa Spanskrør. Overfladen af disse »Rør*, et Ud-
tryk, der er mindre træffende, da de ikke er hule, er meget haard,
fordi Ydercellerne er stærkt imprægnerede med Kisel; desuden er
Rørene paa Grund af en rigelig Mængde Taver overordentlig seje.
Ved at trækkes gennem Spalter i Træer befries Stænglerne for
Torne, Bladrester m. m. og forsendes fra deres Hjemlande (Bag-
indien, Sumatra, Borneo og andre Øer i det malajiske Arkipel) i
Bundter; de kaldes ogsaa Rotting (af Rotang), og der skelnes
mellem to Sorter, af hvilke den ene giver Stokke, der ofte brunes
ved Røg, o. lign., medens den anden især bruges til Fletværk, idet
de spaltes. Til Stolesæder anvendes den ydre haardeste Del; til
Kurve, Kufferter og mange andre Sagcr bruges Spanskrør som be-
kendt i Mængde.
Et andet vigtigt Flettemateriale er Straa af forskellige Græsser.
Hvede-, Rug-, Byg-, Havre- og Ris-Straa, samt afskallede, line Strim-
ler af Bambus flettes til Straahatte. Ofte gives der særlige Former
af disse Kornsorter, som især bruges til Hatte; eller de saas med
Forsæt saa tæt, at Straaene bliver tynde og lange. Efter Høsten
tørres de, bleges og sorteres og forarbejdes da hele eller spaltede.
I mange eui'opæiske Lande, saaledes især i Italien, fabrikeres Straa-