Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
36 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE to Udvækster ved Grunden, saaledes at hvert Korn bærer en tredelt Krone; det dyrkes i Ostindien. Toradet Byg er mest fordringsfuld med Hensyn til. Klima og Jordbund, men giver ogsaa bedsi Udbytte, da dets Korn er i højere Pris; det dyrkes derfor i Danmark i Landets gode Egne: Øerne og den sydlige Del af Øst-Jylland. I Nord- og Vest jylland samt i Norge anvendes mest det nøjsommere og hurtigere modnende Seks- radede Byg. Det benyttes først og fremmest til Foder, hvortil og- saa Halmen tjener, desuden til Føde for Mennesker dels (i Norge) som Brød, dels som Gryn, og endelig til Fremstilling af Hvidtøl. Det Toradede Byg anvendes næsten udelukkende til Malt til Øltil- virkning*), navnlig til Bayersk 01, og dets forskellige Sorter er især udvalgte med dette Formaal for Øje. Der kræves nemlig særlige Egenskaber af det Byg, som skal laves til Malt; Kornene skal være store og fyldige, hvidgule med fint rynket Overflade og tyndskallede, samt med melet Kærne, og endelig skal de have stor Spireevne (af 100 Korn skal mindst 95 spire). Havre (Avena). Uagtet Havresorternes Dyrkning er yngre end de tre forudomtalte Kornsorters, ved vi meget lidt om, hvorfra de stammer, og naar de først blev tagne i Kultur. De ældste Efter- retninger, vi har, er fra den klassiske Oldtid; Grækere og Romei'e omtaler en Slags Havre, og ved Begyndelsen af vor Tidsregning nævner romerske Forfattere den som dyrket. Endvidere er der i de yngre (Bronzealderens) Affaldsdynger i de schweiziske Pælebyg- ninger fundet Havrekorn, men derimod mangler ethvert Spor af Havre i Ægypternes Grave. Nogle Forskere antager, at Havren har vokset vildt i Sydøst-Europa eller i Vest-Asien; men nu findes den ingen Steder vildtvoksende, hvis man ser bort fra e'n tvivlsom An- givelse om, at den skal forekomme vildt i Dsungariet. Der er paa den anden Side Mulighed for, at den nedstammer fra Flyve-Havre (Avena fatua), der er et udbredt og ogsaa hos os ret hyppigt Ukrudt i Havremarker, og som anses for at høre hjemme i det sydlige Europa og det tempererede Asien. Alt i alt kan man vel nok sige, at Havren maa have en lignende Oprindelse som Rugen og være kommet østfra. Den var ved Romernes Indtrængen i Tyskland Ger- manernes almindeligste Næringsplante. I Nutiden er Havren Europas vigtigste Kornsort; den dyrkes i i stor Stil i hele Mellem- og Øst-Europa og naar paa den skandina- viske Halvø til omtrent 69° n. Br. Endvidere avles der megen Havre i Nord-Amerika og det temperede Asien samt lidt i Australien og Syd-Amerika. De mest producerende Lande er de Forenede Slater i Nord-Amerika, Rusland, Tyskland, Frankrig, England og Østerrig- Ungarn. Verdensproduktionen i 1891 ansloges til 44x/2 Mili. Tons, *) Denne omtales senere.