Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTER 37 hvoraf lidt over 12 Mil), kommer paa de Forenede Stater, godt 9 Mili. paa Rusland og omkring 5 Mili. paa Tyskland. Til Skandinavien er Havren kommen senere end de andre Korn- sorter; den findes ikke i Køkkenmøddingerne eller i Gravene fra forhistorisk Tid og omtales ej heller i de islandske Sagaer; føi’st i de gamle Love, der nedskreves i det 12te Aarhundrede, træffer vi Havren nævnt som Tiende. Efterhaanden er Dyrkningen bleven almindelig over det meste af Norden, dels som Menneskeføde, dels som Hestefoder, og nu er den den mest dyrkede Kornsort i de skandinaviske Lande. I Modsætning til Rug, Hvede og Byg er Havre et Topgræs med Smaaaks paa lange, tynde Stilke. Hvert Smaaaks har 2—3 Blomster, der omsluttes af store, rundryggede Yderavner; Blomsternes store nedre Inderavner er ligeledes rundryggede og bærer ofte en velud- viklet Stak, som udgaar fra Ryggen noget nedenfor Spidsen. Kor- nene, der er længere og smallere end vore andre Kornsorters, er tiltrykt haarede og omsluttes saa fast af Inderavnerne, at disse følger med ved Tærskningen, og følgelig gaar Havren i Almindelighed i Handelen med Avnerne paa. — Saavel Havre som Hvede og Byg er oftest selvbestøvende, ikke som Rug henviste til Fremmedbestøvning. Dog er Forholdet hos Havre ikke fast, idet Havrens Blomster ofte aabner sig, hvorved Mulighed for Fremmedbestøvning fremkommer. Dette er ogsaa Tilfældet hos Hvede, medens Bygget i endnu højere Grad er selvbestøvende, da Blomsterne ofte slet ikke lukker sig op. Hos ingen af de tre Kornsorter ser man Støvet føres med Vinden i saa stor Mængde, at man kan tale om, at Marken dræer. Havren er gennemgaaende nøjsom i sine Fordringer til Jordbund og Klima. Den trives godt paa Sandbund, men lykkes ogsaa paa fugtig, humusrig Bund; saaledes er f. Eks. nyopdyikede Mosejorder udmærkede til Havreavl. I Norden dyrkes den næsten udelukkende som Vaarsæd, da den ikke saa godt som vore andre Kornsorter taaler at overvintre; den er mere bange for Frost end for Fugtighed. Der dyrkes i Norden en meget stor Mængde Havresorter, der kan henføres til tre Hovedafdelinger: Top-Havre (Fig. 19, i) med udbredt og alsidig Top, Sværd-Havre (Fig. 19,2) med sammen- trængt og ensidet Top og Pur-Havre (Fig. 19,3) med noget sam- mentrængt og ensidet Top samt begge Blomster i Smaaakset stak- bærende, medens de to andre Sorter har enten kun den nedre Blomst stakbærende eller slet ingen Stak*). Af Top-Havre (Avena saliva, patula) anvendes i Norden mest Sorter med hvide eller hvidgule Korn og uden Stak; de har en Mængde Navne, f. Eks. Grenaa-, 0-, Provsti-, Beseler- og Bestehorns- Havre; de bedst udbyttegivende hører til en Afdeling med smalle, lancetformede Korn; de er de mest fordringsfulde Sorter og er ikke *) I Kina dyrkes en særlig Havresort med nøgne Korn (Kornene sidder løst i Av- nerne, saaledes at de falder ud ved Tærskningen)