Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTER 45 af den gamle Verden udbredte Grøn Skærmaks (Panicum vinde), der ogsaa forekommer ikke sjældent hos os. Og endelig er den tre- dje dyrkede Hirseart, Bl od-Hirse, ikke nævneværdigt forskellig fra sin vildt voksende Form, der har omtrent den samme Udbre- Fig. 25. Kolbe-Hirse (’/s nat- Størr.). (Efter Jakob Eriksson). delse som Grøn Skærmaks. I Nutiden dyrkes ingen Hirseart i Norden. Ej heller i Mellem Euro- pa, hvor Alm. Hirse i Middelalderen lige til Kartoflens Indførelse var Fat- tigmands Brødplante, ser man noget videre til Hirseavl; derimod dyrkes baade Alm. og Kolbe-Hirse noget i det sydlige og østlige Europa. Ho- vedstederne for Kulturen er dog det midterste Asien, Nord-Indien, Kina og Japan; navnlig i de nordligere Dele af Kina er Kolbe-Hirsen en vigtig Næringsplante. (Efter Fig. 26. Blod-Hirse (!/3 nat. Størrelse). Elfving). Hirsearternes Smaaaks er meget smaa (2—3 mm. lange) og af- rundede og bærer kun ét Korn, der er omsluttet af faste, glinsende Avner af forskellig Farve. Smaaaksene er hos Alm. Hirse (Pani- cium miliaceum, Fig. 24) langstilkede og stillede i en Top, der kan være aaben eller mere sammentrængt. Hos Kolbe-Hirsen (P. italicum, Fig. 25) er Smaaaksene kortstilkede og tæt samlede i en Dusk, der desuden bærer en Mængde længere eller kortere Børster. Og hos Blod-Hirse (P. sanguinale, Fig. 26), der dyrkes lidt i Bøhmen og omliggende Landskaber, men ellei'S er et almindeligt