Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
Ukrudt (dog skal
Foder-Græs, »Crab
Fig. 27. Neger-Hirse,
Dusk og øverste Blad
(Vs nat. Starr.) (Efter
Engler & Pran ti).
den i Nord-Amerika undertiden anvendes som
grass), sidder Smaaaksene 2 og 2 sammen paa
4—6 lange Aksgrene, der igen er fingei'formet
samlede. Dens Navn stammer fra, at Smaaaksene
oftest er rødviolette.
Alle tre Arter er enaarige Planter, med noget
haarede Blade og Skeder. Blod-Hirse er den
mindste, den bliver kun 1/4—Meter høj, der-
næst kommer Alm. Hirse, som er mellem ^4 °£
1 Meter høj, og endelig Kolbe-Hirse, der er no-
get højere. Den sidste Arts Blade og Skeder er
ikke egentlig haarede. men ru.
Hirsekornene anvendes hovedsagelig til Brød
og til Grød og benyttes mest i Asien; sjældnere
dyrkes Planterne til Grønfoder, eller man bruger,
saaledes her i Landet, Kornene til Fuglefrø.
Neger-Hirse (Pennisetu.m typhoideuin) er et
omtrent 2 Meter højt Græs med en lang valse-
formet Dusk (Fig. 27); den og Durraen er de
vigtigste Konsorter i hele Afrika. Frugterne lig-
ner noget Hirsefrugter, men er stør-
re (3—4 mm.) og mere aflange.
Plantens Bygning er iøvrigt ogsaa
nærmest som Hirsens, og den er
ogsaa enaarig.
Den er den indfødte Befolknings
daglige F'øde og bruges mest som
Grød; Kornene er velsmagende og
nærende. Da den ogsaa er vildtvoksende i mange
Egne af Afrika, er der ingen Tvivl om, at den har
sin Hjemstavn dér. Udenfor Afrika dyrkes den ikke.
Durra eller Kafferkorn (Andropogon Sorg hum).
Rimeligvis har ogsaa Durra sit Hjem i Afrika. Den
nedstammer temmelig sikkert fra en Græsart, Vild
Durra (Andropogon halepensis, Fig. 28), der lever i
Middelhavslandene, Orienten, Indien, Kina og Nord-
og Mellem Amerika, og som undertiden dyrkes som
Fodergræs. Den dyrkede Durra (Fig. 29) er højere
end den vildtvoksende Slægtning og har rigere og
tættere Blomsterstand; den findes intet Steds vild, men
dyrkes i de varmere Lande over hele Jorden. Kultu-
ren synes at være ret gammel, men man ved kun
lidt derom; Plinius omtaler en indisk Kornsort, som
rimeligvis er Durra, og i det 9. Aarh. siger en arabisk
Forfatter, at Durra var Hovedkornsorten paa Zanzibar.
Fig. 28. Top
af vild Durra
(^3 nat. Støn-)
(Efter Rei-
chenbach).