Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
46 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Ukrudt (dog skal Foder-Græs, »Crab Fig. 27. Neger-Hirse, Dusk og øverste Blad (Vs nat. Starr.) (Efter Engler & Pran ti). den i Nord-Amerika undertiden anvendes som grass), sidder Smaaaksene 2 og 2 sammen paa 4—6 lange Aksgrene, der igen er fingei'formet samlede. Dens Navn stammer fra, at Smaaaksene oftest er rødviolette. Alle tre Arter er enaarige Planter, med noget haarede Blade og Skeder. Blod-Hirse er den mindste, den bliver kun 1/4—Meter høj, der- næst kommer Alm. Hirse, som er mellem ^4 °£ 1 Meter høj, og endelig Kolbe-Hirse, der er no- get højere. Den sidste Arts Blade og Skeder er ikke egentlig haarede. men ru. Hirsekornene anvendes hovedsagelig til Brød og til Grød og benyttes mest i Asien; sjældnere dyrkes Planterne til Grønfoder, eller man bruger, saaledes her i Landet, Kornene til Fuglefrø. Neger-Hirse (Pennisetu.m typhoideuin) er et omtrent 2 Meter højt Græs med en lang valse- formet Dusk (Fig. 27); den og Durraen er de vigtigste Konsorter i hele Afrika. Frugterne lig- ner noget Hirsefrugter, men er stør- re (3—4 mm.) og mere aflange. Plantens Bygning er iøvrigt ogsaa nærmest som Hirsens, og den er ogsaa enaarig. Den er den indfødte Befolknings daglige F'øde og bruges mest som Grød; Kornene er velsmagende og nærende. Da den ogsaa er vildtvoksende i mange Egne af Afrika, er der ingen Tvivl om, at den har sin Hjemstavn dér. Udenfor Afrika dyrkes den ikke. Durra eller Kafferkorn (Andropogon Sorg hum). Rimeligvis har ogsaa Durra sit Hjem i Afrika. Den nedstammer temmelig sikkert fra en Græsart, Vild Durra (Andropogon halepensis, Fig. 28), der lever i Middelhavslandene, Orienten, Indien, Kina og Nord- og Mellem Amerika, og som undertiden dyrkes som Fodergræs. Den dyrkede Durra (Fig. 29) er højere end den vildtvoksende Slægtning og har rigere og tættere Blomsterstand; den findes intet Steds vild, men dyrkes i de varmere Lande over hele Jorden. Kultu- ren synes at være ret gammel, men man ved kun lidt derom; Plinius omtaler en indisk Kornsort, som rimeligvis er Durra, og i det 9. Aarh. siger en arabisk Forfatter, at Durra var Hovedkornsorten paa Zanzibar. Fig. 28. Top af vild Durra (^3 nat. Støn-) (Efter Rei- chenbach).