Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
NÆRINGSPLANTEH 47 I Europa er dens Kultur i Nutiden udbredt fra Syd-Frankrig over Italien til Ungarn, i Asien dyrkes den især i Indien og i Afrika fra Ægypten over hele det tropiske Omraade; endelig er man i Nord-Amerikas varmere Egne i den senere Tid begyndt at drive Durra-Avl i det store. Durra ligner Majsen noget, det er en enaarig 2—5 Meter høj Plante, som har en kraftig og solid (ikke hul) Stængel med store brede, lidt haarede Blade. Blomsterstanden er en rigtblom- stret og tæt Top; Smaaaksene sidder parvis sammen, det ene bestaar af en tvekønnet (altsaa frugtbar) og en gold Blomst, det andet af en hanlig og en gold Blomst. Kornet er 4—5 mm. langt og oftest kun løst omsluttet af Avnerne, saaledes at det ved Modenheden titter frem; det varierer i Farve fra hvidligt til brunt. Der dyrkes en stor Mængde Durra-Sorter, som afviger fra hverandre i Henseende til For- men af Toppen, Smaaaksene og Kornene. De kan deles i følgende tre Grupper: 1. Sukker- Durra (A. saccharatus) med elliptiske eller æg- formede Smaaaks; 2. Almindelig Durra (A. Sorghum, vulgäre) med omvendt ægformede Smaa- aks, og 3. Nikkende Durra (A. cernuus) med nedenfor Toppen krumbøjet Stængel og følgelig nikkende Top. Af en særlig Sort af Sukker-Durra, faas de saakaldte »Riskoste«, som bestaar af den øverste Del af Stænglen med den stive, mangegrenede Top (Frugtstand), efter at den er befriet fra Kornene ved Hjælp af Metalkamme; de anvendes i Huset. Hos den mest benyttede Sort er Toppens Hoved- Fig. 29. Top af , en stakbærende Form af Alm. Durra (Vs nat. Størr.) (Efter Rei- chenbach). akse forkortet, saaledes at alle Grenene udgaar omtrent fra samme Sted, hos den typiske SukkerD-urra er Hovedaksen forlænget, saa- ledes at hele Toppen er pyramideformet. Den særlige »Koste«- Durra dyrkes mest i Italien og Ungarn, medens Sukker-Durraen er mere udbredt; ogsaa den anvendes i Syd-Europa til Koste, men dyrkes iøvrigt i hele Afrika og i Nord-Amerika, hvor den tillige som Navnet siger, anvendes til Sukkerfremstilling; derimod bruges den ikke til Kornavl. Den Alm. Durra er den mest dyrkede Form; den benyttes i Syd-Europa dels til Avling af Korn, dels til Grønfoder, og i Noi’d- Amerika i meget stor Stil til Sukkerfabrikation (se Fig. 30). Nikkende Durra dyrkes mest i Indien og Afrika, hvor den hører til de vigtigste Brødplanter for Millioner af indfødte. Det er Durraens saftige Stængel, som er sukkerholdig; Saften udpresses ved Maskiner eller paa niere simpel Maade, og af den