Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NÆRINGSPLANTEH
47
I Europa er dens Kultur i Nutiden udbredt fra Syd-Frankrig
over Italien til Ungarn, i Asien dyrkes den især i Indien og i Afrika
fra Ægypten over hele det tropiske Omraade; endelig er man i
Nord-Amerikas varmere Egne i den senere Tid begyndt at drive
Durra-Avl i det store.
Durra ligner Majsen noget, det er en enaarig
2—5 Meter høj Plante, som har en kraftig og
solid (ikke hul) Stængel med store brede, lidt
haarede Blade. Blomsterstanden er en rigtblom-
stret og tæt Top; Smaaaksene sidder parvis
sammen, det ene bestaar af en tvekønnet (altsaa
frugtbar) og en gold Blomst, det andet af en
hanlig og en gold Blomst. Kornet er 4—5 mm.
langt og oftest kun løst omsluttet af Avnerne,
saaledes at det ved Modenheden titter frem; det
varierer i Farve fra hvidligt til brunt.
Der dyrkes en stor Mængde Durra-Sorter,
som afviger fra hverandre i Henseende til For-
men af Toppen, Smaaaksene og Kornene. De
kan deles i følgende tre Grupper: 1. Sukker-
Durra (A. saccharatus) med elliptiske eller æg-
formede Smaaaks; 2. Almindelig Durra (A.
Sorghum, vulgäre) med omvendt ægformede Smaa-
aks, og 3. Nikkende Durra (A. cernuus) med
nedenfor Toppen krumbøjet Stængel og følgelig
nikkende Top.
Af en særlig Sort af Sukker-Durra, faas de
saakaldte »Riskoste«, som bestaar af den øverste
Del af Stænglen med den stive, mangegrenede Top
(Frugtstand), efter at den er befriet fra Kornene
ved Hjælp af Metalkamme; de anvendes i Huset.
Hos den mest benyttede Sort er Toppens Hoved-
Fig. 29. Top af , en
stakbærende Form af
Alm. Durra (Vs nat.
Størr.) (Efter Rei-
chenbach).
akse forkortet, saaledes at alle Grenene udgaar omtrent fra samme
Sted, hos den typiske SukkerD-urra er Hovedaksen forlænget, saa-
ledes at hele Toppen er pyramideformet. Den særlige »Koste«-
Durra dyrkes mest i Italien og Ungarn, medens Sukker-Durraen er
mere udbredt; ogsaa den anvendes i Syd-Europa til Koste, men
dyrkes iøvrigt i hele Afrika og i Nord-Amerika, hvor den tillige som
Navnet siger, anvendes til Sukkerfremstilling; derimod bruges den
ikke til Kornavl.
Den Alm. Durra er den mest dyrkede Form; den benyttes i
Syd-Europa dels til Avling af Korn, dels til Grønfoder, og i Noi’d-
Amerika i meget stor Stil til Sukkerfabrikation (se Fig. 30).
Nikkende Durra dyrkes mest i Indien og Afrika, hvor den
hører til de vigtigste Brødplanter for Millioner af indfødte.
Det er Durraens saftige Stængel, som er sukkerholdig; Saften
udpresses ved Maskiner eller paa niere simpel Maade, og af den