Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

44 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE lede i tidligere Tid en anderledes stor Rolle end nu til Dags. Begge disse Arter har rimeligvis hjemme i Indien eller Egnene nord der- for. Om Kolbe-Hirsen ved man sikkert, at den var dyrket i Kina omkring 2700 Aar f. Kr., og den Alm. Hirses Kullur dér er vist ligesaa gammel; lignende er Forholdene for Indiens Vedkommende. Fig. 24 To Former af Alm. Hirse med mere aaben (A) og mere sammentræng' (B). ('/g nat. Størr.). (Efter Jakob Eriksson). Derimod synes de gamle Ægyptere ikke at have kendt til nogen Slags Hirse; begge Arters Van- dring vest paa maa der- for rimeligvis være gaaet ad en nordligere Rute; hos Grækerne og Ro- merne træffer vi Kolbe- Hirse hyppigst omtalt (men dog ogsaa Alm. Hirse), og efter de ro- merske Forfatteres Ud- talelser har ogsaa Kel- terne mest holdt sig til denne Art. Anderledes er Forholdet i det syd- lige Mellem-Europa, hvor de talrige undersøgte Affaldsdynger fra Pæle- bygningsfolkene siger os, at allerede i den yngre Stenalder (det vil i Schweiz sige omtrent 2000'Aar f. Kr.) var Alm. Hirse vidt udbredt, me- dens Kolbe-Hirsen kun er konstateret i nogle faa Fund i Schweiz og Østerrig. De to Arters Korn ligner imidlertid hinanden saa meget, at det ikke altid har været muligt at afgøre sikkert, til hvilken af dem et Fund hørte. For Nordens Vedkommende er det rimeligst at antage, at den Hirse, som er fundet i Stenalder-Potteskaar (se S. 30), har været Alm. Hirse. Til Alm. Hirse kender man ingen vild Stamplante, saa enten er den uddød, eller ogsaa har den ved Kulturen forandret sig saa me- get, at dens Slægtskab ikke kan udredes. Hvad Kolbe Hirsen an- gaar, da stammer den sikkert fra den i hele den tempererede Del