Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

næringsplanteh 53 under bedre tekniske Forhold. Den afskallede Ris bliver nemlig poleret og renset i særegne Maskiner, undertiden endog gjort smuk- kere ved Tilsætning af lidt Indigo eller Olje. Det saaledes behand- lede Produkt er det velkendte, aflange, halvklare Risengryn, der hos os næsten udelukkende anvendes til Grød; men i varmere Lande spiller den en anderledes vigtig Rolle, ja er næsten den eneste Føde for Øst-Asiens fattige. Ved Maling af Risen faas Rismel, hvoraf de sædvanlige Sorter er Alm. Rismel og Stjerne-Mel; de bruges i Husholdningen. Af Brudris, d. v. s. Affald af Riskorn, fremstilles Risstivelse, der or fortræffelig til Stivning af Tøj og desuden benyttes som Pudder. Det ringere Affald af Risen er Risklid, der bestaar af Frøskallerne og lidt vedhængende Kærne, det er et anvendeligt Foderstof. Ende- lig er der de haarde, kiselsyrerige Inderavner, de saakaldte Ris- skaller; de bruges til Indpakning til Isolation i Isskabe, Kældere o. Ign. Af Klæbe-Risens kogte Korn bages i Japan en Slags Brød, derimod egner den sædvanlige Ris sig ikke til Brødbagning, fordi Rismelet indeholder for lidet Klæbestof. Risengryn bestaar nemlig af forholdsvis mere Stivelse (75pCt) og mindre kvælstofholdige Stoffer (7,8 pCt.) og Fedt (0,4 pCt.) end de andre Kornsorter. Af særlige Anvendelsesmaader for Ris maa anføres, at man i Ost-Indien fremstiller Ar rak af Ris, Arekanødder og Palmesaft, der gærer, og hvoraf senere det alkoholrige Produkt afdestillei'es; endvidere laves der i Øst-Asien af Ris en øllignende Drik, »Sake«, ved en ejendom- melig Gæringsproces (Koji-Gæring). Her til Lands benyttes en Del Ris til Fabrikation af lyse Ølsorter. Der dyrkes i Troperne endnu flere andre Kornsorter, men dc har næsten alle kun ringe almindelig Interesse. Vigtigst er vist den ostindiske Korakan, en Græsart (Eleusine coracana) med fingrede ensidige Aks. Den dyrkes af de indfødte i Ost-Indien, paa Sunda- øerne og i Øst-Asien, samt især i hele det tropiske Afrika. Kornene anvendes som Mel (temmelig bittert i Smagen) til Brødbagning; un- dertiden forgæres de til en Slags 01. Foruden Kornsorterne findes nogle andre Planter, der spiller nogen, om end langt ringere, Rolle som Brødplanter. Vi tager nemlig denne Betegnelse i et saadant Omfang, at vi derunder sam- menfatter de Planter, hvis stivelsesholdige Produkter efter at være bagte eller kogte til Grød o. ign. benyttes til Menneskeføde. Af disse Brødplanter bør først nævnes den eneste Repræsentant i vore Egne. Boghvede (Fagopyrum) (Fig. 36), er en enaarig, næsten halv- meterhøj saftig Urt med hjertedannede Blade og lyserøde Blomster; den hører til Skedeknæfamiljen, hvorhen regnes Skræppe, Syre, Pileurt o. fl. hjemlige Planter. Almindelig Boghvede (F. esculentiiiri) og en Slægtning Tata-