Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTER 71 bredte i Skovegnene i Nord-Amerikas Forenede Stater og dyrkes nu ogsaa hyppigt for Frugternes og for Veddets Skyld. I Danmark ser man dem undertiden plantede i Parker. De ligner meget Val- nødtræer i hele deres Udseende. H ickor y-Nød de rn e, der i de senere Aar gaar i Handelen ogsaa her til Lands, er mellem en Valnød og en Hasselnød i Stør- relse; de er velsmagende og fedtrige. Der findes forskellige Sorter, saaledes de ægte H i ck o ry-Nød de r (af Hicoria ovata), Illinois Nødder (af Hicoria pecan) og de meget haardskallede Fiks er- nød dei' (af H. alba); ogsaa af Hickory-Nødderne presses der en fed Olje (H ickor y-Olj e eller Amerikansk Nøddeolje). Hi- ckory-Arternes Ved, oftest kaldet Amerikansk Valnødtræ, an- vendes paa Grund af sin Haardhed, Sejhed og Holdbarhed til ad- skillige Formaal, saaledes i Pianofabrikationen og til Vognmager- arbejde. Ægte Kastanje (Castanea vulgaris), Fig. 52, er et højt stadseligt Træ, et af de smukkeste af Europas Skovtræer. Det vokser vildt i hele Syd-Europa og Lille-Asien, samt i en noget afvigende Form i Japan og Nord-Amerika. Det dyrkes meget i Syd-Europa og den sydlige Del af Mellem-Europa for sine spiselige Frugters Skyld, og der lindes en Mængde Kulturformer med større og mere velsma- gende Frugter end det vilde Træes. Desuden plantes det for sin Skønheds Skyld i Parker i hele Mellem-Europa, samt, omend sjæld- nere, i den sydligste Del af Skandinavien. I Danmark ser man det saaledes ret ofte, især paa Sjælland og Lolland-Falster; det kan her opnaa en anselig Højde, men dets Frugter modnes kun meget sjældent. Kastanjen minder i Træets hele Form ret meget om Egen, men den kan blive meget højere, og desuden er de smukke, lange, sav- takkede og glinsende Blade (se Fig. 51) vidt forskellige fra Egens Løv. De enkelte Blomster er smaa, men de sidder mange sammen i lange oprette Stande, der er ret iøjnefaldende ved deres lysegule Farver; de bestaar mest af Hanblomster, men nogle faa Hunblom- ster findes gerne ved Grunden af hver Stand. Hunblomsterne sid- der tre sammen omgivne af et Hylster, der under Frugtmodningen vokser op om Frugterne og skjuler dem helt. Hylstret er stærkt pigget; først naar Frugterne er helt modne, aabner det sig med fire Klapper og lader de to eller tre brune Nødder komme til Syne (se Fig. 53). Disse er halvrunde eller sammentrykte og indeholder et Frø med en noget foldet Kerne, som er spiselig. Dens Indhold af Næringsstoffer er 9 pCt kvælstofholdigt Stof og 78 pCt. Stivelse, Sukker o. Ign; den hører følgelig ikke til de fedtrige Frø, men stemmer mere overens med Brødplanterne. Naar vi alligevel har valgt at omtale den her, skyldes det især den Omstændighed, at Kastanjen er nær beslægtet med de foran omtalte Planter, Hassel og Valnød, og i alle andre Henseender end Frøets Indholdsstoffer