Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTER 79 formes derpaa til en brødagtig Masse, der er et meget yndet Næ- rings- og Nydelsesmiddel. Fedtstoffet, Dikafedt, er hvidt og min- der om Kakaofedt i Udseende og Smag; det udføres undertiden til Europa, hvor det benyttes til forskellige tekniske Formaal. Oliventræet (OZea europaed) er lige saa karakteristisk for Mid- delhavslandene, som Oljepalmen er for Vest-Afrika. Det dyrkes i alle Egne der omkring og er derfra indført til Syd-Amerika (Peru og Chile), Kalifornien og mange andre fjernt liggende Lande, hvor det dog ikke spiller nogen større Rolle. Intetsteds vokser det utvivl- somt vildt, men omkring hele Middelhavet findes det i vekslende Fig. 58. Olivenlund ved Nizza. (Efter A. F. W. Schimper). Mængde forvildet, ja hele Skove og Lunde af vilde Oliventræer er ikke nogen Sjældenhed i Spanien, paa Korsika og Sardinien, i Italien og i Grækenland. Man antager som sandsynligst, at den oprindelige Hjemstavn har været Orienten. Herpaa tyder ogsaa den Omstæn- dighed, at Kulturen er ældst ved Middelhavets østlige Ende. Det var jo en Oljegren, som Duen efter Sagnet bragte Noah til Bevis paa, at Syndflodens Oversvømmelse begyndte at mindskes. I det hele fremgaar det af Bibelens Fortællinger, hvilken stor Betydning Oli- ventræet har haft for Jøderne i Palæstina; derimod synes det kun at have været lidet kendt af Ægypterne. De gamle Grækere dyrkede det allerede paa Homers Tid, hvad Odysseen og Iliaden indeholder talrige Vidnesbyrd om, og senere i den græske Oldtid er sikkert Oliventræet den aller mest omtalte Kulturplante; det var helliget