Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
80 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Pallas Athene, og Olivenoljen fra Akropolis’ hellige Træer skænkedes Sejerherrerne ved de atheniensiske Lege. Med Grækerne bredte Kulturen sig vest paa; endnu i det 6te Aarhundrede før Kristus var Oliventræet ukendt i Rom, hvor det senere blev Genstand for en lige saa stærk Kultur som i Gi'ækenland. Nu dyrkes det især i Spanien, Syd-Frankrig, Italien og Grækenland med omliggende Øer. Den forvildede Form har noget bredere Blade, kantede, tornede Grene og smaa Frugter, medens den dyrkede, der iøvrigt mest for- meres ved Stiklinger eller podes paa vibie Stammer, er tornløs, med smallere Blade og større Frugter. Da de dyrkede Træer ofte be- skæres stærkt, faar de som gamle tit Lighed med vore Piletræer med den tykke korte Stamme og den runde Krone af mange unge Grene. Størst er Ligheden med vor saakaldte Sølvpil, fordi ogsaa Oliventræets Blade er sølvgraa. Der er for en Nordbo ikke noget umiddelbart tiltalende ved Olivenlundene langs Middelhavets Kyst; de giver — som en rejsende træffende skriver — Landskabet en graa, dyster og melankolsk Grundtone, til hvilken man afgjort maa vænne sig for at forstaa og indleve sig i deres egenartede Skønhed. Oliventræet blomstrer i Forsommeren (Maj—Juni) og bærer da en rigelig Mængde af temmelig smaa, hvidgule, vellugtende Blom- ster, der minder om Ligustrens. Frugten ligner en lille umoden Blomme og er ligesom Blommen en Stenfrugt med el kødet Yder- lag og en haard Sten, der indeslutter et Frø. Naar Frugten i No- vember—December er moden, har den en brunliggrøn eller sort- agtig Farve; dens Frugtkød indeholder i rigelig Mængde en fed, velsmagende Olje, og det er for dens Skyld, at Oliventræet dyrkes i saa stor Maalestok. Man benytter dels de hele Frugter som Spise, dels udpresser man Oljen. Frugterne, dei' skal anvendes til Spise, maa ikke være fuldmodne; de har en stram Smag, og for at blive fri for den udludes de gen- tagende Gange i ferskt og salt Vand, ofte med lidt Tilsætning af Soda; de er saa færdige til at anvendes. I denne Form bruges de mest til Forsendelse, hvorfor de pakkes i Glas eller Træfustager med Saltvand over sig og forsendes. Saadanne syltede Oliven kommer mest fra Nord-Italien, Frankrig og Spanien. Langt vigtigere er imidlertid den udpressede Olje, Olivenolje. Skal man opnaa et rigtig fint Produkt, plukkes de modne Oliven omhyggelig ned, klemmes i en Kværn, saaledes at Frugtkødet løsnes fra Stenen, som fjernes. Derpaa underkastes Frugtkødet en ikke for stærk Presning, hvorved man faar en gullig eller farveløs, klar Olje, den saakaldte Jomfru-Olje (II Liile viergé), der ansees for den fineste Spiseolje. Ved en stærkere Presning fremkommer en ringere Sort, der dog ogsaa kan anvendes som Madolje. Resten indeholder endnu en Del Olje, og for at udvinde dette tilsætter man varmt Vand og foretager en varm Presning. Anvender man umodne eller ringere Oliven til Oljefremstillingen, plejer man ikke at fjerne Stenene, men presser det hele, undertiden