Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
NÆRINGSPLANTER 93 »spanske« (sorte og hvide), »Late Duke«, »Elton«, o. s. v. stammer fra Fuglekirsebærtræet; »Skyggemorel«, »Alm. Syltekirsebær«, »Ost- heimer«, »van der Nat« o. s. v. hører Surkirsebærtræet til. Kirsebær anvendes som bekendt baade raa og syltede (af Sur- kirsebærtræets Former); ogsaa tørrede (ligeledes sure) benyttes de i Husholdningen, de eksporte- res i Mængde fra Mellem- og Syd-Tyskland. Forøvrigt anven- des Bærrene til: Kirsebærsaft, Kirsebærlikør (t. Eks. »Cherry cordial«) og Kirsebærbrændevin; denne sidste Drik fremstilles ved Gæring og Destillation af Kirsebær, især i Schweiz og Syd-Tyskland (» Kirsch wasser«). Af Frøene presses Olje lil Bit- term an del vand, idet der i Ker- nerne, ligesom i Mandler (se S. 66) findes Stoffer, der dan- ner Bittermandelolje. Veddet af Fuglekirsebærtræ- et er gulrødt eller gulligt og har smukke Tegninger; det er let at bearbejde og benyttes til Drejer- og Instrumentmager- arbejder. Ogsaa af andre Ar- ter af Kirsebærtræ bruges Ved- det en Del, saaledes afWeich- s eltræet (P. mahaleb'), der dyrkes i vore Haver, af Hæge- bær træet (P. padas), som vokser vildt i vore Skove, o. a.; af sidstnævntes Bær kan frem- stilles en Slags Frugtvin. Af Kirsebærtræer, som af andre Arter af Slægten Primus, udsveder der en Art Gummi, der kan anvendes som Gummi aiablCUlll. pjg 79 Fuglekirsebærtræ i Vinterdragt. (Efter Mouillefert). Blommetræets dyrkede Former (over 300) kan henføres til 2 Arter. Den ene, Kræge- træet (P. insititia) er en stor Busk eller et lille Træ, hvis Grene i ung Tilstand er fløjshaarede og som har lange Torne (omdannede Grene), der dog kan forsvinde ved Dyrkningen. Frugterne er min- dre end almindelige Blommer, kuglerunde, sorteblaa og, ligesom Blaabær, »duggede« (af Voks). Krægetræet er vildtvoksende i Lille-