Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
94 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Asien og Syd-Europa og derfra helt op i .Nord-Europa; det findes vildt i Danmark og det sydlige Norge, men er sjældent. Den anden Art, Almindelig Blommetræ (P. domestica) er ligeledes en stor Busk eller et lille Træ, men dets Grene er glatte og det mangler Torne. De hvide eller grønlig-hvide Blomster sidder — som hos Krægetræet — parvis. Frugterne (Blommer, norsk Piom mer) er aflange, duggede; Stenen er aflang og sammen- trykt med skarpe Kanter. Denne Art hører rimeligvis hjemme i Lille-Asien, de sydlige Kaukasuslande og det nordlige Persien, men er ved en tidlig Kultur blevet spredt viden om; det træffes forvildet i nordiske Lande. I Norge modnes Blommer endnu ved Trond- hjemsfjorden. Medens Stene af Kræge og Slaaen findes ved de nord- italienske og schweiziske Pælebygningslevninger, mangler Stene af Blommer. Dette Træs Udbredelse hai' altsaa ikke strakt sig saa langt i Pælebygnings- tiden, men kan først have begyndt sin videre Vandring ind i den historiske Tid. Paa Plinius’ Tid eksisterede allerede mange Sorter Blommer; mellem disse nævnes de fra Damaskus som særlig skattede. Det er trods Forskellig- hederne mellem Stamfor- merne ikke let at henføre de forskellige Kulturformer af Blommer, da mange af disse tilmed er fremkomne Fig. 71. Ostheimer-Kirsebær. (Efter Bailey og Powell). ved Krydsning mellem de to Artei'. Farve og Form af Frugterne er meget forskellig • blaa og aflang (hos »Leipziger og Italiensk Sveskeblomme«), lysviolet og oval (hos »Victoria«), grøn og rund (hos en af de fineste Former: »Reine Claude«), gul og rund (hos »Abrikosblomme«) o. s. fr. Blommer spises friske eller syltes. Ogsaa tørres visse Former og giver en vigtig Handelsvare. Anføres kan »Katrineblommer« fra Frankrig, Tyrkiske Blommer fra Egnen om Donaus nedre Løb, »Pruneller« (de fineste Former uden Sten) fra Frankrig, »Mirabeller«, »Almindelige Svesker« o. s. v. De tørres dels ved Solvarme, dels i særlige Ovne. Tørrede Blommer kan bl. a. inde- holde over 44 pCt. Sukker, 2.72 pCt. Syrer og 2.85 pCt. kvælstofholdige Forbindelser; iøvrigt varierer deres kemiske Sammensætning efter Klima, Varietet og andre Forhold. Men Blommer har i det hele betydelig Næringsværdi. Svesker virker, nydte i Mængde, ret kraftig