Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
Asien og Syd-Europa og derfra helt op i .Nord-Europa; det findes
vildt i Danmark og det sydlige Norge, men er sjældent.
Den anden Art, Almindelig Blommetræ (P. domestica) er
ligeledes en stor Busk eller et lille Træ, men dets Grene er
glatte og det mangler Torne. De hvide eller grønlig-hvide Blomster
sidder — som hos Krægetræet — parvis. Frugterne (Blommer,
norsk Piom mer) er aflange, duggede; Stenen er aflang og sammen-
trykt med skarpe Kanter. Denne Art hører rimeligvis hjemme i
Lille-Asien, de sydlige Kaukasuslande og det nordlige Persien, men
er ved en tidlig Kultur blevet spredt viden om; det træffes forvildet
i nordiske Lande. I Norge modnes Blommer endnu ved Trond-
hjemsfjorden. Medens Stene af Kræge og Slaaen findes ved de nord-
italienske og schweiziske
Pælebygningslevninger,
mangler Stene af Blommer.
Dette Træs Udbredelse
hai' altsaa ikke strakt sig
saa langt i Pælebygnings-
tiden, men kan først have
begyndt sin videre Vandring
ind i den historiske Tid.
Paa Plinius’ Tid eksisterede
allerede mange Sorter
Blommer; mellem disse
nævnes de fra Damaskus
som særlig skattede.
Det er trods Forskellig-
hederne mellem Stamfor-
merne ikke let at henføre
de forskellige Kulturformer
af Blommer, da mange af
disse tilmed er fremkomne
Fig. 71. Ostheimer-Kirsebær. (Efter Bailey
og Powell).
ved Krydsning mellem de to Artei'. Farve og Form af Frugterne er
meget forskellig • blaa og aflang (hos »Leipziger og Italiensk
Sveskeblomme«), lysviolet og oval (hos »Victoria«), grøn og rund
(hos en af de fineste Former: »Reine Claude«), gul og rund (hos
»Abrikosblomme«) o. s. fr.
Blommer spises friske eller syltes. Ogsaa tørres visse Former
og giver en vigtig Handelsvare. Anføres kan »Katrineblommer«
fra Frankrig, Tyrkiske Blommer fra Egnen om Donaus nedre
Løb, »Pruneller« (de fineste Former uden Sten) fra Frankrig,
»Mirabeller«, »Almindelige Svesker« o. s. v. De tørres dels ved
Solvarme, dels i særlige Ovne. Tørrede Blommer kan bl. a. inde-
holde over 44 pCt. Sukker, 2.72 pCt. Syrer og 2.85 pCt. kvælstofholdige
Forbindelser; iøvrigt varierer deres kemiske Sammensætning efter
Klima, Varietet og andre Forhold. Men Blommer har i det hele
betydelig Næringsværdi. Svesker virker, nydte i Mængde, ret kraftig